Lækkert hus med flot udsyn til landskabet - 6 personer.
Hus-ID: 8401Velkommen indenfor
Lækkert rødt træhus - højt beliggende med udsyn over et meget flot landskab mod Ebeltoft Vig til Mols. Her er alt, hvad du skal bruge, om du er på golftur med vennerne eller på familietur med børn eller børnebørn. Med husets 120 kvm er her god plads. Stue, spisestue og køkken er godt forbundet og i åben forbindelse, så det er nemt at være sammen. I stuen er der en hyggelig brændeovn og varmepumpe samt komfortable møbler, hvor du kan læse, spille, hygge, snakke eller se TV. Skønt samtalekøkken med bl.a. opvaskemaskine. 3 dejlige soveværelser med gode dobbeltsenge. To fine badeværelser med bruser, entre med masser af plads til overtøj samt stort bryggers med vaskemaskine, tørretumbler og fryser, hvor golfudstyr eller barnevogn snildt kan være.
Nyd livet udenfor
Den store have er delvist indhegnet, så du kan holde styr på både 4 benede venner eller små børn. Terrasse mod vest med udsigt til Mols samt dejlig lukket gårdhave med hygge-og spisekroge, bålplads og klatrestativ mod øst.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Holmens Bakker er et lettere kuperet område. Nabo til golfbanen og med badestrand med blåt flag og byliv i Ebeltoft, blot ca. 1 km borte. Masser af indkøbsmuligheder, attraktioner og seværdigheder i den gamle købstad Ebeltoft. Ved havnen finder du Glasmuseet, som er førende inden for moderne glaskunst samt Fregatten Jylland. Glem endelig ikke at besøge havnen, hvor der kan købes bl.a. friske fisk, lækker vin og italienske specialiteter. I Ebeltofts gamle bydel er der flere gode spisesteder og forretninger. Her finder du Det Gamle Rådhus, hvor folk kommer fra nær og fjern for at blive gift. Om sommeren kan du, kl. 20 og kl. 21, møde vægterne, som går syngende gennem gaderne på deres aftenpatrulje. Et kvarters kørsel fra huset findes Ree-Park, hvor der er mulighed for at komme tæt på vilde dyr. Ca. 1/2 times kørsel fra huset ligger henholdsvis Kattegatcentret i Grenaa, hvor man kan være med til at fodre de store hajer og Nordens største forlystelsespark Djurs Sommerland.