Flot feriehus i Fuglslevs rolige omgivelser til 6 personer
Hus-ID: 84132Indendørs
Vellindrettet og velholdt feriehus med bl.a. stort, køkken samt soveværelse, 3 værelser, stue og bad.
Køkkenet er stort og uden opvasker, så opvasken kan nydes i hinandens selskab. Køleskab med lille fryseboks. Skabene indeholder alt hvad man får brug for til madlavning. Nydeligt badeværelse med bruser. Stuen er opdelt i to afdelinger, hvoraf det ene har spiseafdeling og udgang til køkkenet og selve stuen er med brændeovn og direkte udgang til en lukket udestue.
Udendørs
Stor og uforstyrret naturgrund, der er omgivet af træer. Den store græsplæne "spiller op til" leg og aktivitet. Terrassen på husets bagside giver et godt overblik over haven. Altså er her fine muligheder for at nyde både morgen- middag- og aftensolen i det fri.
Beliggenhed: Huset ligger i smukt og roligt sommerhusområde blot 3 km. fra Ree Park. Her kan du se på alverdens dyr og spise alle de is, du vil. Området er ideelt til aktiv ferie med Stubbe Sø lige nordvest for. Området er skovrigt og fortrinligt til både cykel- og vandreture. Smukke landskaber og charmerede små landsbyer med fine gamle kirker. Besøg endelig Jernhatten, der er skabt tilbage i istiden, Havmøllen, der ofte byder på aktiviteter, forfriskninger og frokost samt herregården Rugaard og Glatved Strand. Glatved Strand er helt speciel og her kan du både tage en dukkert og fiske. Blot 2,5 km. fra huset kan du komme på den smukke natursti, der går fra Gravlev til Ebeltoft – en strækning på 8 km. I Tirstrup Brugs, der ligger 3 km. fra huset, kan du handle dagligvarer og morgenbrød året rundt. Den smukke gamle købstad Ebeltoft er fra 1301 og ligger 12 km fra huset. I Ebeltoft er der masser af idyllisk byliv og maritimt havnemiljø. Her er masser af restauranter og dejlige butikker. Af populære seværdigheder kan nævnes Fregatten Jylland, Glasmuseet og Det gamle Rådhus, men glem ikke at sætte tid af til en spadseretur gennem byen og besøg Ny Malt, hvor der ofte sker spændende ting. Nordens største sommerland - Djurs Sommerland ligger 20 km fra huset og der er utallige andre oplevelsesmuligheder andre steder på Djursland