Stort aktivitetshus til 10 personer tæt på Elsegårde Strand
Hus-ID: 84169Velkommen indenfor
Tæt på rigtig god strand, finder du dette store sommerhus med mange aktivitetsmuligheder. Huset er indrettet med aktivitetsrum hvor du kan spille billard med vennerne. Så er der åbent køkken og stue, og naturligvis spisestue, så her kan alle deltage lige meget om der skal laves mad eller spilles spil. Huset har en dejlig terrasse, som ligger lige ud til åbne marker, så der er altid spændende at følger med i naturens gang via terrassen eller hvis vejret er til indendørs ophold, så kan du sidde og se ud af de store vinduer. Der er 5 værelser og to store badeværelser. Det ene badeværelse er med spa bad, så her kan der hygges videre om aftenen.
Nyd livet udenfor
Huset er beliggende på en dejlig naturgrund med en stor god græsplæne, velegnet til leg og boldspil.
På terrassen kan du også tilberede aftensmaden på grillen. Er du morgenmenneske kan du være heldig at se nogle af de vilde dyr som kommer forbi på marken og gennem husets have. Det kan være dådyr, harer eller andre spændende dyr. Fra huset er der ca. 10 min gang til stranden, hvor børnene kan samle muslingeskaller eller slå smut med stenene.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Elsegårde Strand er et hyggeligt og meget børnevenligt område. Stranden kan visse steder være lidt blandet, men mest med strandsand og blomsterdækket strandeng. Fra stranden er der udsigt til den lille ø Hjelm. Hele vejen langs kysten er der gode muligheder for fiskeri og er et meget populært område for lystfiskere. Der er ca. 9 km til Ebeltoft By med de mange spændende aktiviteter og seværdigheder. Besøg bl.a. Det gamle Rådhus og Glasmuseet, eller gå en tur i de gamle brostensbelagte gader med de skæve huse og stokroser. Fra huset er der ikke langt til Ree-Park og der er en god halv times kørsel til en af Nordens største forlystelser, nemlig Djurs Sommerland.