Rigtigt sommerhus med bålplads og shelter ved Elsegårde Strand til 6 personer og 1 hund.
Hus-ID: 8474Velkommen indenfor
300 meter fra Kattegats brusende bølger og for enden af grusvejen finder du dette hyggelige feriehus, hvor du kan nyde roen og udsigten over landskabet. Slap af på terrassen, mens du slikker sol, griller eller nyder en kop kaffe. Når mørket falder på, kan I hyggesnakke over bålet, mens børnene leger i shelteren. Indenfor finder du en rummelig stue med brændeovn, tv og en god spiseplads, hvor hele familien kan samles. Det lille, fine køkken har udgang til grunden, og badeværelset har bruser. Huset har to soveværelser med dobbeltseng i hver, og fra stuen er der adgang til terrassen, hvor der også er et anneks med to enkeltsenge.
Nyd livet udenfor
Bare 300 meter til den skønne badestrand ved Kattegat, så en morgendukkert er helt oplagt. Når I kommer hjem fra stranden, kan I vaske sandet af i udebruseren, inden morgenmaden nydes på en af de dejlige terrasser. Den store grund giver masser af plads til boldspil og leg, og fra jeres udendørs oase kan I nyde en flot udsigt til landskabet, hvor det ikke er usædvanligt at se vildt, der nyder den friske morgenluft. I et ugenert og læfyldt hjørne af grunden finder I shelter og bålplads, som indbyder til hyggelige stunder under stjernerne.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Elsegårde Strand er en hyggelig og rolig perle, hvor det er en fornøjelse både at bade og fiske i det åbne Kattegat. Fra stranden er der en fantastisk udsigt til den smukke, historiske ø Hjelm, som engang var Marsk Stigs tilflugtssted efter mordet på kong Erik Klipping i 1286. I dag er øen ubeboet, men byder på et rigt dyreliv. Fiskeri fra Elsegårde Strand er kendt blandt fiskere for godt havørredfiskeri. Der er kun 5-6 km til Ebeltoft By, hvor I finder mange spændende aktiviteter og seværdigheder som Det gamle Rådhus, Glasmuseet og Maltfabrikken. Nyd havnens maritime miljø, gå en tur i de gamle brostensbelagte gader med de skæve huse og stokroser, og tag en kort køretur til Ree-Park eller den populære forlystelsespark Djurs Sommerland, som ligger en god halv times kørsel væk.