Hyggeligt og rummeligt hus med havestue ved Bønnerup Strand - 8 personer + 1 husdyr
Hus-ID: 8588Indendørs: Hyggeligt og rummeligt sommerhus, hvor den store familie vil stortrives. Stort og veludstyret køkken i åben forbindelse med fin spiseplads samt dagligstue med gode møbler, hvor du kan se tv og slappe af til brændeovnens knitren. Fra køkken/stue er der udgang til dejlig havestue med spisepladser til alle husets gæster. Havestuen forlænger sæsonen eller gør en regnvejrsdag hyggelig. I den ene ende af huset er der badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler samt 2 soveværelser - ét med dobbeltseng og køjeseng og ét med 2 enkeltsenge. I den anden ende er der ét stort soveværelse med 2 enkeltsenge samt badeværelse. En rigtig fin planløsning.
Udendørs: Huset ligger blot 700 meter fra dejlig badestrand ved Bønnerup. Når du ikke bader eller fornøjer dig med andre aktiviteter i Bønnerup. kan du slappe af i haven, på terrassen eller i havestuen. Der er god plads til det hele og det bør være nemt at finde en læ fyldt solplet.
Beliggenhed: Bønnerup Strand ligger i forbindelse med Bønnerup Havn, hvor der er masser af liv og aktivitet i sommermånederne. Meget maritim stemning i hele Bønnerup by, hvor du kan shoppe lidt, spise is, købe friske fisk eller nyde et måltid på en af restauranterne. Lystbådehavnen har desuden sikre fiskepladser til de yngste, samt grillpladser. Helt enestående er det at følge stranden ad Nordsøstien, hvor du kan se de store kampesten, som isen har bragt med. I nærheden ligger flere forlystelsesparker, som Djurs Sommerland, Ree park, Skandinavisk dyrepark og Kattegatcentret - bare for at nævne nogle. Nyd også de smukke skove, små kirker eller et af de mange slotte og godser på Djursland. Du bliver rig på oplevelser ved at besøge Djursland.