Lækkert aktivitetshus og have til 10 personer ved Fjellerup Strand
Hus-ID: 8832Velkommen indenfor: Velkommen til et dejligt aktivitetshus, hvor der er højt til loftet og optimale betingelser for en ferie i nærværets tegn. Indenfor danner det åbne køkken, stuen og spiseafdelingen hjertet af huset og her kan du nyde samtaler, mad og afslapning med familie og venner. Når aftenen falder på, er det tid til en god bog eller et spil med børnene alt imens brændeovnen klitrer hyggeligt, Fra stuen kan du gå direkte ud på den magiske terrasse og nyde de bløde loungemøbler og en frodig have
Husets 2. hjerte er aktivitetsrummet, hvor barstolene, bordtennisbordet og pool-bordet lover underholdning og masser af feriedyster. Tre soveværelser - to med rummelige dobbeltsenge og et med fire hyggelige og gode køjesenge, som børn og barnlige sjæle vil elske. Vil du hellere sove på hems, så er her 2 med madrasser. Luksuriøst badeværelse med spa og sauna tilbyder den ultimative afslapning efter en dag fyld med dejlige ferieoplevelser. I den anden ende af huset venter endnu et badeværelse og en fin entre.
Nyd livet udenfor: Huset er omgivet af en dejlig have med plan græsplæne og voksen, flot beplantning i skel. Den delvist overdækkede terrasse er fantastisk og du vil opholde dig her det meste af hjemmetiden. Grin, hyg, snak, sov, læs, spil, grill, spis og vær sammen. Nyd også, at skubbe de små i gyngerne og høre deres hvin, når det kildrer i maven. Blot 850 meter fra stranden og lækre isvafler.
Kom tæt på de lokale oplevelser: Fjellerup Strand er et gammelt fiskerleje, der ligger i et eftertragtet område langs kysten af Norddjursland, De lokale elsker at bo her og de deler gerne områdets herligheder med dig. Stranden er særligt børnevenlig med sit lave vand og bløde sandbund, ideel til leg og afslapning. Området omkring Fjellerup byder på en varieret og betagende natur med utallige stier og små veje, perfekte til vandre- og cykelture gennem det smukke landskab.
Kysten er et paradis for lystfiskere og tiltrækker også windsurfere, der nyder de optimale forhold. I nærheden af Fjellerup kan du udforske historiske seværdigheder som Mejlgård Slot og de imponerende stendysser ved Tuestrup.
Det ideelle sommerhus ligger blot et kvarters kørsel fra Djurs Sommerland, Nordens største forlystelsespark, og kun en halv times kørsel fra Skandinavisk Dyrepark samt den hyggelige købstad Grenaa, hvor du kan besøge hajer, pingviner og andre spændende havdyr