Fantastisk sommerhus 400 meter fra Fjellerup badestrand - 6 personer og 2 hunde
Hus-ID: 8837Velkommen indenfor Et velholdt og charmerende sommerhus, der udstråler smagfuldhed i valget af møbler og interiør, der er holdt i smukke og rolige farver. Samtidig gennemtænkt og praktisk med et flot klinkegulv i det meste af huset. Et elegant indtryk og samtidig nemt at have med at gøre under ferien. Stue og spisestue er kombineret i ét rummeligt og dejligt rum, hvor en brændeovn tilføjer varme og hygge. Det separate køkken har et vindue, så du kan nyde udsigten til haven og bålpladsen, mens du tilbereder friske råvarer som kartofler, jordbær og friske fisk. Der er tre dejlige soveværelser, der sikrer en god nats søvn, og et lækkert badeværelse med spa, der indbyder til afslapning og selvforkælelse. Dette træsommerhus er ideelt for dem, der søger en fredfyldt og komfortabel ferie i naturskønne omgivelser samme med familie, venner og hunde.
Nyd livet udenfor Haven er en sand oase. Her kan du nyde den friske luft på mange måder. Start feriedagene med skønsang under bruseren udenfor, leg med børnene på græsplænen, hyg og grill på den skønne terrasse, der delvist er overdækket, og afslut dagen omkring bålet med snobrød og historier om gamle ferieminder. Tag badedyr og madkurv med til børnevenlige Fjellerup badestrand, der kun ligger 400 meter fra huset.
Kom tæt på de lokale oplevelser Kom tæt på de lokale oplevelser Fjellerup Strand er et gammelt fiskerleje, der i dag er attraktivt ferieområde på Norddjursland kyst og et ideelt sted for en familieferie. Stranden, med blåt flag, er meget børnevenlig med sine klitter, gryder, lavt vand og sandbund. Naturen i og omkring Fjellerup er fantastisk og varieret, og byder på mange vandrestier og mindre veje, der er perfekte til cykelture. I Fjellerup by finder du en bager, en brugs, restauranter, samt flere steder, hvor du kan købe frisk fisk og is. Langs kysten er der gode muligheder for lystfiskeri. Og har du lyst til at komme til gudstjeneste i Fjellerup Kirke, så er det søndag formiddag præsten prædiker. Af seværdigheder nær Fjellerup kan nævnes Mejlgård Slot, stendysserne ved Tustrup og Gl. Estrup Landbrugsmuseum. Fra sommerhuset er der cirka et kvarters kørsel til Nordens største forlystelsespark, Djurs Sommerland, og cirka en halv times kørsel til den hyggelige købstad Grenaa, hvor du kan besøge Kattegatcentret, hvor der bor både hajer og pingviner. Kører du lidt længere sydpå på Djursland, kan du opleve den gamle købstad Ebeltoft, Naturnationalpark Mols Bjerge, Ree Park Safari, Skandinavisk Dyrepark og meget, meget mere. Der er noget for en hver smag på Djursland.