Flot sommerhus fra 2022 - 350 meter fra Fjellerup Strand - 10 personer
Hus-ID: 8838Velkommen indenfor i dette moderne aktivitetshus fra 2022 ligger blot 350 meter fra den skønne Fjellerup Strand og er det perfekte valg til en dejlig ferie med familie eller venner. Huset byder på 4 rummelige soveværelser med dobbeltsenge, hvoraf det ene soveværelse har en ekstra luksus i form af et tv. Herudover er der sovepladser og hyggeligt fristed for børnene på de 2 hemse, hvor der er i alt 4 madrasser.
Husets hjerte er det lækre køkken/alrum, som er kombineret med en lys og indbydende spiseplads samt hyggelig og "huleagtig" opholdsstue, hvor I kan samle jer om spil og hygge, læse bøger eller se en god film på Tv´et. Som prikken over i’et kan I tage en dyst i air hockey i aktivitetsrummet, hvor der i øvrigt er endnu et tv.
Huset har to moderne badeværelser, som giver komfort og bekvemmelighed under hele opholdet samt praktisk bryggers med vaskemaskine. 2 varmepumper samt gulvvarme i hele huset fra Genvex. Dette feriehus er en perle ved Fjellerup Strand, som indbyder til både afslapning og sjove aktiviteter - både sammen og hver for sig.
Nyd livet udenfor Forestil dig en solrig sommerdag, hvor du træder ud på en stor, flot fliseterrasse, der breder sig rundt om det meste af sommerhuset. Du kan næsten mærke varmen fra stenene under dine fødder, mens du går hen til det hyggelige loungeområde. Her kan du læne dig tilbage, måske med en god bog eller bare lytte til fuglene, der kvidrer.
I hjørnet står grillen allerede klar, og du kan glæde dig til duften af grillmad, der snart vil syde på risten. Rundt om det store spisebord samles familien, grin og samtaler fylder luften, mens maden serveres under åben himmel. I baggrunden høres børnenes glade latter, mens de svinger frem og tilbage på gyngen eller bygger slotte i sandkassen.
Efter en dag fuld af sol og leg på stranden, der ligger bare 350 meter fra huset, er der intet som at træde ind under den udendørs bruser og få vasket det sidste sang af kroppen. Dette er ikke bare en ferie – det er skabelsen af minder, der vil varme dit hjerte længe efter, du har forladt dette vidunderlige feriehus.
Kom tæt på de lokale oplevelser Fjellerup Strand er et charmerende, gammelt fiskerleje, der ligger i et attraktivt ferieområde langs kysten på Norddjursland. Stranden er ideel for børnefamilier med sit lave vand, sandbund og det blå flag vajende i vinden. Her finder du også smukke klitter og små hyggelige gyder, der giver stranden en særlig atmosfære. Den omkringliggende natur er fantastisk og byder på et varieret landskab med mange vandrestier og små veje, der er perfekte til cykelture. Foråret forvandler området til et postkortbillede med gule rapsmarker og lysegrønne løvskove, der netop er sprunget ud. Langs kysten er der gode muligheder for lystfiskeri, hvis du har lyst til at kaste snøren i vandet. Af spændende seværdigheder i nærheden kan du opleve det historiske Mejlgård Slot, stendysserne ved Tustrup, og Gl. Estrup Landbrugsmuseum. Fra sommerhuset har du blot et kvarters kørsel til Nordens største forlystelsespark, Djurs Sommerland, og en halv time til den hyggelige købstad Grenaa, hvor du kan møde hajerne i Kattegatcentret. Hvis du er klar på en times køretur, kan du også besøge den sydlige del af Djursland med Ebeltoft, Mols Bjerge eller tage en tur til Jyllands hovedstad, Århus. Djursland er fyldt med spændende aktiviteter.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv