Sommerhus udover det sædvanlige 300 meter fra Fjellerup Strand - 8 personer og 2 husdyr
Hus-ID: 8841Velkommen indenfor; Velkommen til vores charmerende sommerhus - en ældre dame med karakter og charme, som er passet godt på og fint istandsat. Dette rummelige hus byder på to dejlige etager, der giver rigelig plads til afslapning og samvær. Nedenunder: Træd ind i et stort bryggers, der er perfekt til cykler og barnevogne. Der er også rigelig plads til at vaske og tørre tøj. Det veludstyrede køkken har en bardisk, der åbner til dagligstuen og den hyggelig spisekrog i karnappen. To dejlige soveværelser med dobbeltsenge tilbyder komfortabel hvile, og et badeværelse med spa giver mulighed for ultimativ afslapning. Ovenpå: Her finder du en "aktivitetsrepos" med en dobbelt sovesofa og adgang til en skøn balkon, hvor du kan skimte havet. To dejlige soveværelser med dobbeltsenge og et badeværelse med sauna sikrer luksuriøse øjeblikke. Fra begge soveværelser er der udgang til balkoner, hvor du kan nyde udsigten og den friske luft. Har du brug for flere sengepladser, så tjek om naboen hus nr. 8840 er ledigt.
Nyd livet udenfor: Udenfor er et mekka for legebørn. For det første byder haven på mange hyggelige kroge, hvor du kan sidde og nyde livet. Lyt til fuglesang eller børnenes hvin fra gyngerne. For det andet, så er græsplænen er fyldt med aktiviteter: gynger, rutsjebane, shelter, bålsted, solsenge og fodboldmål, så der er noget for enhver smag. Kun 300 meter til badestranden, hvor du og familien kan tage en forfriskende dukkert, hvis havens mange aktiviteter har gjort det for varmt.
Kom tæt på de lokale oplevelser: Fjellerup Strand ligger smukt på Djurslands nordkyst. Stranden er meget børnevenlig med lavt vand og sandbund. Med et blåt flag, klitter og små gyder er det en perfekt destination for en dag fyldt med leg og eventyr. Naturen i og omkring Fjellerup er fantastisk og varieret, med mange vandrestier og mindre veje, perfekte til cykelture. Om foråret kan I nyde de gule rapsmarker og de smukkeste, lysegrønne løvskove, der springer ud. Kysten tilbyder også gode muligheder for lystfiskeri og mange børn elsker at fange krabber. For en spændende dagstur kan I besøge Mejlgård Slot, stendysserne ved Tustrup og Gl. Estrup Landbrugsmuseum. Fra sommerhuset er der kun ca. 15 minutters kørsel til Nordens største forlystelsespark, Djurs Sommerland, hvor hele familien kan få adrenalinen til at pumpe på rutsjebanerne og nyde de mange børnevenlige aktiviteter. På en halv times kørsel kan I nå den hyggelige købstad Grenaa, hvor I kan besøge Kattegatcentret med hajer, pingviner og sæler - en spændende oplevelse for børnene. Hvis I er villige til at bruge en time i bilen, kan I tage til Randers, hvor I kan udforske Elvis-museet og Randers Regnskov, eller besøge Ebeltoft og Mols Bjerge på den sydlige del af Djursland. Sidst, men ikke mindst kan I få et godt storbypust med masser af shopping og kultur i Jyllands hovedstad, Århus, hvor der er noget for både børn og voksne. Fjellerup Strand er det ideelle udgangspunkt for en uforglemmelig familieferie fyldt med oplevelser og sjov.