Unikt beliggende sommerhus, med direkte adgang til Ulvshale strand på Møn.
Hus-ID: 901058Lyst sommerhus, med stor dejlig ugenert og solrig have, direkte til vandet med god badestrand.
Velkommen indenfor
Her kan I holde ferie og slappe af og nyde hinanden selskab. Her er et dejligt køkken i åben forbindelse med stuen, her kan I samles og lave mad sammen og tale om dagens oplevelser. Fra køkkenet er der direkte udgang til en dejlig terrasse.
I husets stue, som er hyggeligt indrettet med en hyggelig brændeovn, finder du den perfekte atmosfære til hygge og samvær og her er også udgang til en overdækket terrasse. Her er TV og WIFI, samt varmepumpe. Fra stuen er der adgang til et dejligt soveværelse med dobbeltseng og direkte adgang til et pænt badeværelse, samt terrassedør ud til haven. Huset har også et rum med vaskemaskine og tørretumbler og herfra er der adgang til toilet med håndvask. Annekset i haven er meget dejligt indrettet og her kan ungerne have deres ”eget”. Man træder ind i et hyggeligt rum med en enkelt seng og bord og stole og så er der adgang til 2 soveværelser, et med 2 senge og et med en enkeltseng.
Nyd livet udenfor
Her er en dejlig lukket grund med pæn beplantning og I kan gå direkte ud på en dejlig træterrasse og her kan I nyde solen og de lune aftner med et glas vin eller en god kop kaffe. Fra ”tagterrassen” kan I sidde og se på havet, på den anden side af diget. I haven, som er ugenert, er her en udendørsbruser med koldt og varmt vand, samt legehus til de mindste. Annekset som er pænt, har direkte udgang fra hvert værelse og man bor næsten på stranden.
Kom tæt på de lokale oplevelser
I Ulvshale er du omgivet af fredede enge, skove og tæt på havet. Stege By ligger blot ca. 6 km fra huset, og her kan du forsyne dig i ét af de mange supermarkeder, restauranter/cafeer eller blot nyde købstadens handelsliv og de berømte tirsdagsmarkeder i højsæsonen.
Besøg Møns Klint og Geocenter Møns Klint med alle de spændende oplevelser. Tag en tur ned ad den gode trætrappe med de 496 trin til stranden ved Møns Klint – her er store chancer for at finde spændende fossiler og sjove sten.
Besøg Nyord, som er en gammel lodsby med en velbevaret landsbystruktur, og der er en hyggelig lille havn og en meget spændende lille 8-kantet kirke.
På Nyord er der enestående muligheder for at betragte de mange trækfugle fra Fugleværnsfondens fugletårn.
Møn byder på mange udflugtsmuligheder. Kirker med kalkmalerier, storstensgrave og i Klinteskoven findes orkideer, som ikke vokser andre steder i Danmark. I den nordlige del af klinteområdet ligger Liselund – Danmarks eneste stråtækte slot, med en romantisk park, der også rummer flere små spændende bygninger. Møn er i 2017 kommet på UNESCOs liste over Biosphere-områder.