Eksklusiv ferielejlighed med to altaner og udsigt til Ringkøbing Fjord
Hus-ID: 920I kanalbyen Langsand Langs Vand i Hvide Sande kan I nu se frem til at holde ferie i denne nyopførte ferielejlighed, der ligger attraktivt placeret med udsigt til Ringk øbing Fjord og byens charmerende fiskerhuse.
Indendørs
Lejligheden, der er placeret på første sal i en arkitekttegnet ejendom fra 2022, skiller sig ud ved at ligge i den nordøstligste ende af byggeriet. Det betyder, at I har udsigt til lystbådehavnen og fjorden fra endevæggens vinduer – ikke bare i stuen, men også på det ene af ferieboligens tre soveværelser. Sikke et syn at vågne op til, når solen står op, og en ny feriedag begynder! Det er også en ren fornøjelse at opholde sig i stuen, som imponerer med sin flotte loftshøjde, store vinduespartier og stilrene indretning. I det åbne køkken har I alt det fornødne udstyr for at lave lækker mad, og retterne kan nemt bæres over på spisebordet eller ud på den tilstødende altan. Afslapningsstunderne kan oplagt foregå i sofaafdelingen, hvor en stor fladskærm med Apple TV kan sørge for underholdningen. Planløsningen byder i øvrigt på to flotte badeværelser, og de har gulvvarme ligesom resten af ferieboligen.
For øvrigt skal det nævnes, at slutrengøring, forbrug og linned er inkluderet i prisen, og familiens hund er velkommen her i ferieboligen.
Udendørs
Fra stuen kan I træde lige ud på en stor, overdækket altan. Den sydvendte placering betyder, at I ofte kan finde sol her, og ejendommen skærmer godt af for vestenvinden. Med andre ord er det en skøn oase, hvor I kan slappe af i ro og mag – endda med fint kig ud over kanalen, der omkranser Langsand Langs Vand. På den anden side af lejligheden venter en anden altan, der har fin udsigt til Hvide Sandes farvestrålende fiskerhuse, og hvis I bliver ude efter solnedgang, kan I se lyskeglen fra Lyngvig Fyr, der leder fiskerne trygt mod havn.
Beliggenhed
Har I medbragt et SUP-board eller en kajak, kan I stævne ud påkanalens rolige vand. I kan også tage den korte tur til fods til lystbådehavnen eller Tyskerhavnen for at kigge på husbåde og små fiskerjoller, der vugger i kanten af Ringkøbing Fjord. Vil I på en lidt længere gåtur, kan I følge Hvide Sandes havn, indtil I når Vesterhavets smukke strande. Til fods kommer I også hurtigt frem til bymidten, hvor I finder et godt udvalg af spisesteder og butikker.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.