Skønt sommerhus på dejlig grund, kun 250 meter fra stranden
Hus-ID: 1512Indretning
Huset ”Dueslaget” er på 98 m2, og har 3 gode soveværelser. To af dem med enkeltsenge og et med dobbeltseng. Køkkenet og stuen har en åben planløsning med flere udgange til terrassen og haven. Fra køkkenet kan man følge godt med i, hvad der sker i stuen og på terrassen. Huset har et stort badeværelse med spa bad, bruser og toilet samt et gæstetoilet. Huset har alle de fornødenheder, man har brug for under sin ferie.
Udendørs
Terrassen foran huset vender mod syd, og her er der god plads til at nyde de mange bornholmske solskinstimer. På bagsiden af huset ligger carporten, hvor bilen kan parkeres ved. Grunden egner sig godt til leg og spil.
Beliggenhed
Huset ligger på Bjælkeåsen i udkanten af Sømarken. Vi har mange huse i området, i alt fra luksus huse til enklere sommerhuse. Kun et par hundrede meter fra huset ligger restauranten Bakkarøgeriet, hvor man kan spise godt, lytte til musik eller spille minigolf. Det er også muligt at leje cykler hernede. Sandstranden her er meget populær,og her findes klitter og god sandstrand.