Lyst træhus med anneks i Sømarken
Hus-ID: 1593Indendørs
Huset er lyst og indbydende. Stue og spiseområde deles om pladsen og herfra er der adgang til den overdækkede terrasse. Køkkenet er rummeligt, godt indrettet og har hvad du behøver for at tilberede dagens måltider. Der er to soverum i huset, hvor der i det ene findes en dobbeltseng og i det andet er der en køjeseng og i annekset er der 2 enkeltsenge. Badeværelset er enkelt og smagfuldt indrettet og med god plads.
Udendørs
Der er en delvist overdækket terrasse og en åben afskærmet terrasse, begge er møblerede. Adgangen til terrasserne sker fra stuen/spiseområdet, den overdækkede terrasse giver dig mulighed for at nyde de smukke sommeraftener mens duggen falder og nattergalen synger. Tænd grillen og mens aftenens måltid simrer på grillen kan du slappe af på den overdækkede terrasse. Huset ligger på en 800 m2 stor naturgrund, her er der plads til leg og spil. Har du bilen med kan du parkere den ved huset.
Beliggenhed
Huset finder du i Sømarken, et fredeligt og populært feriehusområde på det sydlige Bornholm. Huset ligger 220 meter fra en god og børnevenlig sandstrand. Tæt på huset kan du nyde gourmetmad på den etstjernede Michelin restaurant, Kadeau, du bør tage en aften fri fra køkkenet og nyde de dygtige kokkes kunstværker. Ved Bakkerne Havn ligger Bakkarøgeriet, her kan du købe lækre røgvarer og nyde dem på stedet eller tage dem med til en god frokost. På udvalgte dage er der sommeren igennem underholdning og helstegt pattegris. Området byder på meget smuk natur og du kan opleve den til fods på stien langs kysten eller cykle på de gode cykelveje der findes i området. I Pedersker (Pærsker) kan du hele året købe dagligvarer.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv