Hyggeligt hus i Sømarken
Hus-ID: 1411Velkommen indenfor
Stuen er godt indrettet med et dejligt opholdsområde, hvor der er godt udsyn til grunden omkring huset. Der er et hyggeligt spiseområde, som er kombineret med køkkenet. Skulle det blive køligt en aften, er der brændeovn i stuen. Der er udgang til den overdækkede terrasse fra entréen. Det er et hus med en god standard og velegnet til familieferien.
Nyd livet udenfor
Huset ligger på en naturgrund, hvor der er god plads at boltre sig på. Der er en overdækket møbleret terrasse, hvor dagen kan rundes af, mens duften fra maden på grillen breder sig og aftenens hygge tager over. På den åbne terrasse er det soldagene, der kan nydes. Dæk et dejligt frokostbord med bornholmske lækkerier og nyd den i parasollens skygge. Er bilen med, er der plads til den ved huset.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Strandløkken er et fredeligt sommerhusområde i Sømarken, husene her ligger med god afstand. Der er ikke langt til god og børnevenlig sandstrand. Området indbyder til vandreture enten langs kysten eller i området, og har I cyklen med, er her gode cykelveje. Gå en aftentur til stranden og slut turen af med et gourmetmåltid på Restaurant Kadeau Bornholm, hvor der tilberedes fantastiske retter med bornholmske råvarer. En tur på cyklen til Bakkarøgeriet, for at købe velsmagende røgvarer til frokosten, kan absolut også anbefales. Huset ligger godt for ture ud på Bornholm. I Pedersker (Pærsker) og Aakirkeby er der mulighed for at handle ind.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv