Stort og rummeligt feriehus i Sømarken
Hus-ID: 1497Indendørs
Huset er en del af den gamle "Maegaard", men der er ikke længere landbrugsproduktion på gården. Stort og hyggeligt hus der er moderniseret med blandt andet stort funktionelt og veludstyret køkken/alrum med spiseplads og med den smukkeste udsigt over have og sø. Fra den hyggelige opholds- og TV-stue, der er placeret midt i huset, er der udgang til den store og solrige terrasse. Fire af huset fem værelser er i den sidste del af huset og indrettet med to sovepladser hver. Det sidste værelse har adgang via spisestuen og er tillige indrettet med to sovepladser. Huset har et dejligt stort badeværelse med toilet, bad og gulvvarme samt et gæstetoilet. I bryggerset kan der vaskes og tørres tøj, hvis behovet skulle opstå. Et godt udgangspunkt for den gode ferie.
Udendørs
Stor og skøn ugeneret parklignende have med egen sø og rigt dyreliv. På husets store solrige terrasse kan den smukke udsigt over søen og dagens måltider nydes. Børnene kan løbe og lege i den store have uden risiko for biler. Der er god og stor P-plads til bilerne ved huset.
Beliggenhed
Huset har en god beliggenhed i Sømarken ca. 900 m fra stranden og tæt på Dueodde. Du bor herved tæt på nogle af Bornholms smukkeste badestrande. Har du cykel med er der flere muligheder for at nyde den smukke natur, vejene er gode og uden de store stigninger, så alle kan være med. Tag en tur ned til det lokale røgeri og køb lidt lækkerier med hjem eller spis i restauranten. Der er heller ikke langt til Snogebæk, med mange spændende butikker, som Kjærstrup Chokolade, tøjbutikker og flere rigtig gode restauranter. Er du til ro og skøn natur, er det her du skal bo. Rigtig god ferie.