Hyggeligt og nyrenoveret (2022) byhus
Hus-ID: AE129Hyggeligt feriehus i den charmerende købstad Ærøskøbing. Huset er centralt beliggende kun 100 meter fra lystbådehavnen og 300 meter til Vesterstrand med de charmerende små strandhuse. Der er desuden kun 500 meter til bymidten. Huset indeholder en stor opholdsstue med spiseplads, sovesofa samt stort skydedørsparti til overdækket sydvendt terrasse og have med gynge og sandkasse. Derudover er der 2 gode soveværelser, en entré, et flot renoveret bryggers hvor fiskene kan renses, et nyrenoveret (2022) badeværelse samt et rummeligt og nyt (2022) køkken med opvaskemaskine og spisekrog. Her er både huset for børnefamilien samt lystfiskeren.
Området
Ærøskøbing er en af Ærøs perler og en af Danmarks bedst bevarede købstæder med brostensbelagte stræder, bindingsværkshuse og et livligt miljø om sommeren med spillesteder og mange restauranter. I umiddelbar forlængelse af den hyggelige havn ligger en dejlig børnevenlig badestrand.