Lys og dejlig lejlighed centralt i Sandvig med havudsigt
Hus-ID: 6774Velkommen indenfor
På 1.sal af dette hus ligger denne skønne lejlighed med stor terrasse med udsigt over Østersøen. Indgangen til lejligheden er fra terrassen, og her kommer man direkte ind i stuen som hænger sammen med køkkenet. Den er lys og godt indrettet, med spiseplads og sofaarrangement. Køkkenet er godt udrustet med bl.a. opvaskemaskine og mikrobølgeovn. Badeværelset har gulvvarme, bruser og WC. De 2 soveværelser er lyse og pæne, og der er gode boksmadrasser i begge. Der er en hems, som kan bruges til sovepladser eller til opbevaring.
Nyd livet udenfor
Fra stuen er der udgang til den store dejlige terrasse. Herfra har man udsigt over Sandvig og Østersøen. Hvis man går ned af trappen fra terrassen, kommer man ned i den lille have, som hører til lejligheden. Indkørsel til lejlighedens parkering er fra hovedvejen.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sandvig er en rigtig dejlig ferieby, hvor I bor tæt på havet, med små hyggelige butikker og restauranter. Hammershus ligger kun 2 km fra lejligheden, og er klart et besøg værd. Der er rigtig mange gode steder at vandre på i området. Gå op imod Hammer fyr, eller hvorfor ikke bare en tur i de skønne omgivelser rundt om Sandvig.