Godt beliggende hus i Tejn, tæt på kysten og med havudsigt
Hus-ID: 6763Indendørs
Fra den overdækkede indgang kommer man ind i entreen, der forbinder husets ene af 2 badeværelser, stort nyt køkken alrum, lækkert nyt bryggers med vaskemaskine og tørretumbler samt trappe op til stort repos på 1. sal. Fra dette repos er der adgang til husets 2 værelser, hvorfra havet kan ses. Det ene store værelse har eget walk in closet og flotte store skråvinduer ud mod havet og det andet sove værelse har udgang til altan og til en stor terrasse ud mod Østersøren, så morgenkaffen kan nydes med fantastisk udsigt. På 1. sal er der også et nyt badeværelse med bruser. I stueplan er der 1 stort badeværelse med gulvvarme og badekar. Åbent køkken vender mod havsiden og herfra kan havet ses. Det er et dejlig stort og godt udstyret køkken alrum med udgang til haven.
Udendørs
Der er en dejlig have rundt om huset, med tilhørende garage, der ikke hører med til lejemålet, men med en overdækket del ved siden af garagen, hvor der kan stå cykler og lign. I haven er der flere steder man kan sidde og fra haven er der direkte adgang til kysten og havet over en nabogrund, hvor ejeren bor. Der er ikke hegn mellem grundene. Der er P-plads til 2 biler på en nabogrund, ved siden af huset. I haven findes en hyggelig åben havestue med spiseplads, åben pejs og gasgrill.
Beliggenhed
Huset ligger på Strandvejen, med en blindvej der går ned ved siden af huset hvor der er adgang til parkeringspladser og bagindgang. Fra adgangen til havet kan du følge kysten til Døndalen eller ind mod Tejn. Døndalen begynder ved kysten og byder herfra på en fantastisk smuk tur, uanset årstid, i bunden af Døndalen kommer du til Danmarks største vandfald. Du kan som du nærmer dig hører vandfaldet tordne (Dønna) og alt efter årstiden er det med vekslende kraft. Tejn er en af Bornholms store fiskerihavne, denne tid er overstået, men havnen er stadig aktiv, der kommer stadig fiskebåde her som skal have nyt grej fra Tejn Trawl og Net, herfra leveres der udstyr til mange både i hele Østersøområdet. Tejn har sit eget bryggeri, Penyllan, gode muligheder for at købe dagligvarer og modetøj hos Sommersted. En af Bornholms bedste restauranter ligger tæt på huset, Stammershalle Badehotel, her kan du lade dig forkæle med de fineste gourmetretter i smukke og indbydende rammer. I Troldskoven ( Kjølleregårdsskoven) her ligger den måske største vandreblok på Bornholm, kommer du her i foråret kan du nyde både blå, gule og hvide anemoner. Bor du her er du tæt på Nordlandets oplevelser, ønsker du at planlægge dine ture inden du kommer kan du få et overblik her:https://bornholm.info/ God ferie.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv