Lejlighed med havudsigt i gåafstand til centrum af Allinge
Hus-ID: 6735Indretning
En lille lejlighed der giver mulighed for at sove og lave lidt mindre måltider, eks morgenmad og frokost. Der er stuen hvor senge og 1 løs madras er, samt et godt badeværelse. Madlavning foregår i stuen og der er vand/vask i badeværelset. Der er et lille udvalg af køkkenudstyr til rådighed.
Udendørs
Lejligheden er en af 5 næsten ens lejligheder. Der er havemøbler og grill til hver lejlighed samt et antal liggestole der frit kan benyttes, men som er fælles for de 5 lejligheder. Den lille terrasse vender mod sydøst, så der er dejlig morgensol.
Beliggenhed
Lejligheden ligger godt når I skal på tur, I kan på cykel nemt komme ud til de oplevelser der venter jer, og der er nok at tage fat på. Vil I ud at spise er der i Sandvig Nordlandet, Kadeaus restaurant og hotel, og er det tørsten der skal slukkes er der god mulighed for det hos Bar and Kitchen, de byder på flere gode øltyper som de selv brygger i eget bryggeri på havnen i Tejn. Værftet som har en indretning og udsmykning som I ikke møder andre steder. Men I behøver ikke at tage længere end til Allinge før der er masser af spisesteder at vælge i mellem alle med gode og varierende menukort, der er så mange og gode at der simpelthen ikke er plads til alle navnene her. Når I har nydt en god frokost eller middag kan I tage turen fra Madseløkke til Hammershus, her er der lavet en sti der fører jer gennem smuk natur. Melder trætheden sig når turen går tilbage kan I tage bussen, den kører næsten til døren. Med dette lille udvalg af oplevelser vil vi ønske jer en rigtig god ferie.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv