Rummeligt sommerhus beliggende for enden af lukket vænge i efterspurgt sommerhusområde
Hus-ID: SB506201Huset indeholder lyst køkken i åben forbindelse til spise- og opholdsstue med brændeovn og udgang til terrasse, 3 gode soveværelser (to med dobbeltsenge og et med to enkeltsenge) – yderligere to sovepladser befinder sig i hyggelig alkove i stuen – badeværelse med bruseniche, spa og sauna og endelig et gæstebadeværelse med bruser. Huset er i den grad velegnet til børnefamilier, idet den store, lukkede have rummer både legestativ og nedgravet trampolin, 25 meter lang svævebane m.v. Tag en tur ud i den skønne alsiske natur: Områdets i særklasse bedste badestrand er inden for komfortabel afstand - det samme er den historiske ”Gendarmsti”.
Riv en dag ud af feriekalenderen og besøg oplevelsesparken ”Universe” eller det historiske område omkring Dybbøl Mølle med bl.a. skanserne og Historiecenteret ”1864”. Indkøb kan fortages lokalt i Skovby med bl.a. bager og dagligvareforretning eller tag til købstaden Sønderborg med de mange caféer og restauranter samt et hyggeligt havnemiljø.
Som en service for gæster med elbil har husejer installeret CEE-ladestik med 16 ampere samt kraftstik.
Området
Skovmose er et særdeles dejligt sommerhusområde beliggende nær Skovby med indkøbsmuligheder og kro. Den børnevenlige sandstrand ved Skovmose hører til en af de bedste på Als. Sønderjylland byder på mange spændende seværdigheder. På Als ligger bl.a. den store attraktion Universe. Besøg også Sønderborg Slot samt den renoverede havnefront.