Ældre sommerhus med strandnær beliggenhed
Hus-ID: SB503859Autentisk sommerhus beliggende i efterspurgt kvarter tæt på en af områdets bedste badestrande. Huset indeholder køkken i åben forbindelse med spise- og opholdsstue, soveværelse med dobbeltseng og egen udgang til ca. 10 kvadratmeter overdækket terrasse, værelse med enkeltseng (bemærk at der alene er forhæng til dette rum), badeværelse med gulvvarme og bruseniche og endelig er der en soveplads på madrads på hemsen ovenover stuen. Det lille hus leder tanken hen på ”de gode gamle dage” og emmer af barndommens feriehygge. Husets vinkel og terrassen giver god læ til at måltiderne kan nydes udendørs.
Den nærliggende ”Gendarmsti” er velegnet til både spadsere- og cykelture – der er f.eks. ikke langt til det historiske område på Dybbøl Banke med historiecenteret ”1864” og møllen i centrum. Tag et smut til Sønderborg med gågade, shoppingcenter og hyggeligt havnemiljø med et utal af cafeer og restauranter. Endelig skal man huske at få et besøg i oplevelsesparken ”Universe” passet ind i den stramme ferieplan.
Området
Øen Als er et fantastisk sted at holde ferie. Her er dejlig frodig natur, skønne badestrande, smukke, historiske byer og spændende attraktioner inden for kort afstand. På Nordals ligger bl.a. den store attraktion Universe, en videnskabspark for hele familien. Besøg også Sønderborg, hvor du bl.a. kan besøge Sønderborg Slot, slentre langs den smukke havnefront og shoppe i den hyggelige gågade. Lige uden for Sønderborg ligger det historiske center Dybbøl Banke, hvor du kan opleve slaget fra 1864. Als ligger tæt ved den dansk/tyske grænse, så det er oplagt at tage passet med og besøge de mange grænsebutikker på den tyske side af grænsen.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv