Lyst og lækkert spahus i smukt landskab – dejligt tæt på stranden
Hus-ID: BV306Digevej 6 er den helt rette adresse for dig, der ønsker at bo i fredelige naturomgivelser og allerhelst tæt på både stranden og sjove ferieaktiviteter. Dette lækre sommerhus ligger nemlig i bunden af en lukket vej og lige ud til de grønne enge, der breder sig ud mod Hvidbjerg Strand – og selvom du bor helt uforstyrret, ligger både Blåvand Zoo og Tirpitz dejligt tæt på.
Velkommen indenfor
Med store vinduer og loft til kip er atmosfæren lys og let inden døre, og gulvvarmen i opholdsafdelingen og på badeværelset bidrager også til den rare atmosfære. På en kølig dag kan du forkæle dig selv med et spabad, og der er mulighed for at tænde op i indbygningspejsen, hvis du vil nyde synet af flammerne og mærke varmen brede sig, mens du slapper af i sofaarrangementet eller hygger med brætspil og snacks ved spisebordet. Hvis du elsker at lave mad, vil familien sikkert gerne lade dig råde over det åbne køkken, hvor du kan trylle med lokale råvarer og friskfanget fisk – imens kan børnene for eksempel kravle op til husets skønne hems, der nemt kan blive deres favoritkrog, hvis de vil spille mobilspil eller lege.
Nyd livet udenfor
Husets udearealer indbyder til tilbagelænet driverliv og hyggelige grillaftner under den lyse sommerhimmel. En stor og lækker træterrasse breder sig mod øst, syd og vest, så du kan flytte med solen hele dagen – og hvis du foretrækker skygge, er det også muligt at finde. Naturgrunden er med sine 2389 m2 dejligt stor, så der er fundet plads til en god græsplæne såvel som en køn og mere vilter randbeplantning. Hele herligheden ligger lidt i læ af diget, der breder sig syd for grunden, og hvis du går op på den græsklædte vold, bliver du mødt af den smukkeste udsigt over engene.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Fra den fredelige, lukkede Digevej kan du bevæge dig lige ud i det åbne landskab, og lige meget om du har sommersandaler eller løbesko på, kommer du hurtigt frem til stranden til fods. Den smukke natur, der breder sig rundt om Blåvand kan også oplagt udforskes på cykel – og hvis du ikke har medbragt din egen jernhest, er der mulighed for at leje cykler i byen. Hvis du vil invitere børnene i Blåvand Zoo, kan I nemt nøjes med at gå, for I bor nærmest som naboer til den hyggelige attraktion. Tirpitz-museet er lidt længere væk, og hvis du vil ind til Blåvands bymidte, skal du kun tilbagelægge et par kilometer.
Husk, at du altid kan låne trækvogne hos os i Feriepartner Blåvand. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv