Pænt og ve­lind­ret­tet sommerhus i hjertet af Blåvand

Hus-ID: BV285
Fyrvej 26 Lej 31, Blåvand Strand og By
7 gæster
4 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Velkommen til dette flot mo­der­ni­se­re­de feriehus, der ligger som en del af en hyggelig række­hus­be­byg­gel­se helt centralt i Blåvand kun 700 meter fra Ve­ster­ha­vet. Fra huset har du nem adgang til både bymidten og stranden, når du vil ud for at nyde fe­ri­e­li­vet – medmindre du foretrækker at blive hjemme for at slikke sol på terrassen eller lege med børnene på det grønne fællesområde.

Velkommen indenfor
Når du ikke er ude for at udforske Blåvand og omegn, inviterer som­mer­hu­sets lyse rum og pæne møblement dig til at tage den helt med ro inden døre. Du og dine kære kan hygge jer i stuen, hvor der er flere sofaer, så I alle kan sidde kom­forta­belt eller måske ligefrem slænge jer med bøger, magasiner eller en film på fladskærms-tv’et. Der er tænkt på de yngste gæster, idet der er en gitterlåge, som kan monteres på trappen. Alt efter vejret kan du nyde sollyset, der falder ind gennem vinduerne, eller skæret fra flammerne i ind­byg­nings­pej­sen, og hvis du sætter en gryderet over eller putter en lasagne i ovnen, vil duften fra det åbne køkken snart sprede sig og bidrage til hyg­ge­stem­nin­gen. Husets fire soveværelser er ligeligt fordelt på de to etager, og både de og badeværelset fremstår lyse og pæne som resten af huset.

Nyd livet udenfor
I forlængelse af stuen ligger en dejlig terrasse, der får sol fra både syd og vest, og her kan du læne dig helt tilbage og mærke vel­be­ha­get ved at være på som­mer­hus­fe­rie. Terrassen er helt lukket med hegn og murværk, så udea­re­a­ler­ne er tilpas afskærmede – og derudover er det rart at have et aflukket område i det fri, hvis du har små børn med på ferie. De yngste feriegæster vil måske også blive glade for le­ge­fa­ci­li­te­ter­ne, som I finder på det grønne areal, der breder sig rundt om be­byg­gel­sen. Et stort par­ke­rings­a­re­al ligger ud mod vejen, og det gør det nemt at stille bilen tæt på husets hoveddør.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Fyrvej er perfekt for dig, der drømmer om at bo centralt i Blåvand og samtidig have nem adgang til stranden. Du kan nemlig følge vejen lige hen til bymidten, når du vil klare indkøbene, gå på re­stau­rant eller bare drysse rundt for at spise is og ose i de helårsåbne butikker. Hvis du har mere lyst til at se Ve­ster­ha­vet eller måske ligefrem få en dukkert i de salte bølger, kan du begive dig de få hundrede meter mod syd, indtil du når Blåvand Strand. Og hvis du vil se det hele lidt fra oven, kan du følge Fyrvej med kurs mod Blåvandshuk Fyr, hvor du kan tage trapperne helt op til ud­sigts­plat­for­men.

Husk, at du altid kan låne trækvogne hos os i Fe­ri­e­part­ner Blåvand. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.

facility.otherFacilities

7 voksne
99 m² hus
Bygget i 1986
Renoveret i 2011
Brændeovn
Elvarme

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Køkken
Soverum : 4
Stue

Afstande

400 m til re­stau­rant
7,7 km til golfbane

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • Rengøring inklusiv

  • For­sik­ring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Blåvand

Feriepartner Blåvand

Blåvand har det hele: brede sandstrande, lækre spisesteder, spændende kultur, historisk vingesus og den vildeste natur på kanten til Vadehavet. Her kan du få den pause, du drømmer om, eller fylde dagene med sjove aktiviteter. Du er altid velkommen til at kigge forbi, hvis du mangler tips til oplevelser i lokalområdet. Vi gør vores bedste for, at din sommerhusferie i Blåvand bliver mindeværdig.

Feriepartner Blåvand

Lignende sommerhuse