Lyst og dejligt sommerhus i skønne naturomgivelser nær Tirpitz
Hus-ID: BV345Dette fine sommerhus har en fantastisk beliggenhed, hvis du drømmer om at have smuk natur omkring dig, men også have nem adgang til bylivet på din kommende ferie. På den anden side af naturgrundens nåletræer breder det åbne hedelandskab sig ud mod både Ho og Vesterhavet – og samtidig har du fem minutters gang til det spændende Tirpitz-museum og bare en kort køretur til Blåvands bymidte.
Velkommen indenfor
De krogede fyrretræer på naturgrunden er en smuk kontrast til de lyse farvetoner og rene linjer, der pryder huset inden døre. Ikke bare den grønne udsigt, men også sollyset inviteres indenfor af de store vinduer – også gennem ovenlysvinduerne, der sågar åbenbarer stjernehimlen på en skyfri aften. Planløsningen passer godt til seks personer, for der er tre gode soveværelser og to pæne badeværelser til rådighed, og fra stuen er der adgang til en hems, som børnene sikkert hurtigt vil udpege som deres foretrukne sted at lege. De voksne kan blive nede i stuen, for eksempel for at drikke kaffe med udsigt til indbygningspejsen eller for at hygge sig med madlavningen i det veludstyrede åbne køkken.
Nyd livet udenfor
Sommerhusets terrasse er et herligt sted at holde til, når temperaturene er milde, og solen skinner ned fra oven, så med mindre I vil på stranden eller ud på eventyr, er det fristende at blive her en stor del af dagen. Bliver det for varmt at sidde her, kan du slå parasollen op, inden I dækker op til sommerfrokost ved havebordet eller til en grillaften, hvor der skal noget særligt godt på tallerknerne og i glassene. Nærmest huset er der god plads til at lege på græsplænen, og mellem naturgrundens træer kan børnene lege gemmeleg og gå på opdagelse.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Fra huset tager det kun få minutter at gå hen til Tirpitz-museet, der ikke bare er et interessant museum, men også et spektakulært byggeri, der er skabt af arkitektfirmaet BIG med Bjarke Ingels i spidsen. Lidt længere væk ligger Blåvand Zoo, og hvis du fortsætter i samme retning, kommer du snart til Blåvands hyggelige bymidte. Fordi huset ligger lige på kanten af bebyggelsen, er det også særdeles nemt at komme ud i den fri natur. For eksempel skal du bare krydse Tane Hedevej, før du kan følge en sti gennem det lyngklædte landskab ned mod Hvidbjerg Strand. Turen til Vesterhavet kan du selvfølgelig også tage i bil eller på cykel, hvis du bare vil have en hurtig morgendukkert, inden dagen for alvor begynder.
Husk, at du altid kan låne trækvogne hos os i Feriepartner Blåvand. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv