Arkitektonisk perle med unik beliggenhed ved Hvidbjerg Strand
Hus-ID: BV222Det er kun et fåtal af sommerhuse, der ligger her i det åbne landskab ved Hvidbjerg Strand – så derfor kan I føle jer særligt heldige, når I tilbringer ferien i dette smukke og velindrettede kvalitetssommerhus.
Indretning
Ikke kun beliggenheden er unik, men også arkitekturen får sommerhuset til at gøre sig bemærket. Det moderne byggeri ligger hævet på en klit i det ellers flade og vidtstrakte kystlandskab, og man kan tydeligt se på den flotte facade med træbeklædning og kæmpe vinduespartier, at der er tænkt over både form og funktionalitet. Inden døre er interiøret primært holdt i sort-hvide nuancer, så rammen om hyggestunderne er enkel og indbydende. Det betyder også, at omgivelserne udenfor vinduerne får lov til at komme til deres ret: De åbne vidder og havet i horisonten er nemlig det flottest tænkelige bagtæppe, når I kokkererer, sidder ved spisebordet og slapper af i sofaen nær indbygningspejsen. Foruden stuen med åbent køkken består planløsningen af et badeværelse og to soveværelser, og alle rum fremstår lyse og lækre. Kablet til El-lader bør være 7,5 meter.
Udendørs
Terrassen er en sikker vinder, så snart solen skinner: Det er helt igennem herligt at læne sig tilbage i en liggestol og nyde feriefreden under den blå himmel og med flot udsigt til alle sider. På det store plateau er der både helt åbne områder og et afskærmet opholdsareal, og bag en skydedør venter en overdækket terrasse, hvor I kan tilbringe sommeraftenen med lækker mad fra grillen og ild i udepejsen. En udendørs bruser hører også med til livsnyderpakken, så morgenbadet kan foregå under den høje himmel med fuglesang som akkompagnement.
Beliggenhed
Hvidbjerg Strandvej ender blindt nær sommerhuset, så I har det fredeligt og stille på den store naturgrund. Trænger I til en dukkert, skal I ikke tilbagelægge meget mere end 200 meter, før I står på en dejlig, hvid sandstrand med Vesterhavet lige foran jer – smukkere og mere idyllisk kan det næsten ikke blive. For aktive naturelskere kan I boltre jer i de smukke omgivelser, der indbyder til lange gåture i vandkanten, surfing, ravture, cykeludflugter til Skallingen og meget mere. Og selvom ferien foregår ude i naturen, har I samtidig kort afstand til indkøbsmuligheder, spisesteder og hyggeligt byliv, for Blåvands bymidte ligger knap fire kilometer fra huset.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv