Arkitekttegnet kvalitetssommerhus centralt i Blåvand
Hus-ID: BV186I behøver egentlig ikke at have så meget på programmet, når I holder ferie i dette stilfulde sommerhus fra 2016. Her på Lyngsletten er det nemlig vigtigt at have god tid til at slappe af i spabadet, spille billard og bordfodbold i aktivitetsrummet og nyde solskinnet på terrassen – måske med en lille afstikker til Blåvands bymidte eller til stranden, der ligger en kort gåtur fra huset.
Indretning
Det indendørs driverliv kommer til at foregå i fornemme omgivelser, for det 180 m2 store træsommerhus er arkitekttegnet og fyldt med lækkert design. Et flot cementgulv med indlagt gulvvarme pryder alle rummene, og det giver en spændende kontrast til væggenes klassiske træbeklædning. Pejseindsatsen i den højloftede stue hører også til et af husets mange fede detaljer, og den moderne, åbne køkkenafdeling, aktivitetsrummet og badeværelset med spabad er desuden værd at bemærke. I alt er der to badeværelser i huset, og i udhuset finder I en sauna, der vil forsøde ferielivet på en kølig dag. På gennemtænkt vis er badeværelserne og de fire soveværelser ligeligt fordelt i hver sin ende af sommerhuset – og det er eksempelvis hensigtsmæssigt for to børnefamilier, der gerne vil holde ferie sammen.
Udendørs
På begge sider af sommerhuset er der gode og store fliseterrasser, så I kan sætte jer lige der, hvor solforholdene er bedst. Med flotte havemøbler, komfortable liggestole og en grill er der lagt op til lækre sommerfrokoster, fredelige læsestunder og siestaer i solskinnet, mens græsplænen indbyder til leg og boldspil. De alleryngste familiemedlemmer kan få glæde af legestativet og sandkassen, mens hele familien kan hygge sig sammen ved havens bålsted og shelter.
Beliggenhed
Her i jeres private ferieoase bor I dejligt uforstyrret, for grunden er stor, og så ligger den for øvrigt for enden af en lukket vej. Samtidig ligger sommerhuset så tæt på Blåvands bymidte, at nærmeste supermarked blot venter 150 meter væk, og restauranter og småbutikker har I også lige i nærheden, hvis I får lyst til en god bid mad eller en shoppetur. Er det Vesterhavet, der lokker, tager det omtrent ti minutter at gå til Blåvand Strand. Den er kendt som en dejlig badestrand takket være Horns Rev, som sørger for roligere og mere børnevenligt vand sammenlignet med vestkystens øvrige strande.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).