Moderne bjælkehus med skøn atmosfære
Hus-ID: BV246Trænger I til en dejlig ferie i stemningsfulde og naturskønne omgivelser? Så skal I endelig kigge videre på dette hyggelige bjælkehus, der ligger i det lille sommerhusområde Grærup knap 500 meter fra Vesterhavet.
Indretning
Sommerhuset, der er opført i 2009 og måler 140 m2, kan måske bedst betegnes som en nyfortolkning af et traditionelt, skandinavisk bjælkehus. De rustikke, umalede bjælker pryder væggene inden døre, og på helt klassisk vis er der loft til kip, indbygningspejs og sprossevinduer. Vinduerne er dog ekstra store, så lysindfaldet er godt, og husets gulvvarme, åbne køkken og badeværelse med spa og sauna hører til de mere moderne indretningsdetaljer. Overalt er der en skøn atmosfære, der indbyder til at nyde ferielivet i helt roligt tempo – med lækker mad, wellness-stunder, kortspil og hvad man nu ellers kan drømme om. Planløsningen består af en dejlig stue med integreret køkken, to badeværelser og tre soveværelser med sengepladser til i alt otte personer.
Udendørs
På den 1800 m2 store grund er der både carport og et flisebelagt parkeringsområde ud mod vejen. Rundt om huset er der flere terrasseområder at vælge imellem – inklusiv et overdækket areal, som hurtigt kan blive favoritpladsen om aftenen, når duggen falder, men vejret stadig er for godt til at gå helt indenfor. På den vidtstrakte græsplæne har I masser af plads til at boltre jer, og hvis I medbringer petanque eller andre havespil, kan I have en turnering kørende om at blive feriens ubestridte mester.
Beliggenhed
Bjælkehuset ligger roligt tilbagetrukket på den lille grusvej Søringen bare 625 meter fra Grærup Strand og Vesterhavet. Grærup er det perfekte sted, hvis I vil ned i gear og ud i naturen: Alt efter vejret og årstiden kan I smutte ned til stranden for at bade eller gå tur, og I kan også slå jer ned ved Grærup Fiskesø og se, om I får noget på krogen. På egnens vidtstrakte hedeområder er der mulighed for at se krondyrene og høre deres brøl, og i både Kjærgaard og Vejers Klitplantage er der afmærkede vandreruter. Vejers Strand og Blåvand er desuden fine udflugtsmål, hvis I er i humør til strandliv og hyggelig feriebystemning.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv