Charmerende sommerhus i virkelig god stand ved smukke Saltum i Jammerbugten
Hus-ID: BL112Charmerende sommerhus i virkelig god stand ved smukke Saltum i Jammerbugten.
I dette hus får man ægte sommerhusstil, anvendelige udearealer og skøn beliggenhed i herlig kombination med gode udflugtsmuligheder i overkommelig afstand.
Indretning
Sommerhuset er indrettet i charmerende og venlig stil med lyse vægge, store vinduer og mange fine detaljer; ægte dansk sommerhusstil, når det er bedst. Alt er pænt vedligeholdt og møbler, senge og hårde hvidevarer er i god kvalitet. Køkkenet er helt åbent og hænger sammen med både spisepladsen og stuen, hvor man kan tænde op i brændeovnen og hygge sig foran tv’et eller nyde udsigten gennem de store vinduer. Desuden en ekstra dejlig lys stue til afslapning, læsning, brætspil eller til at sidde i fred og ro med pc’en eller en tablet, i sommerhuset er nemlig installeret et trådløst og gratis internet.
Udendørs
Den store naturgrund er kuperet og fyldt med en blanding af vild bevoksning og græsplæne, og her kan børnene bruge timer på at lege gemme og tumle rundt. Mod syd med udgang fra stuen er en stor og delvist overdækket terrasse, hvor man kan være helt i fred og ro. Her er også skærmet af for vinden med et hegn, og trænger man til at køle lidt af, kan man tage en dukkert under den udendørs bruser.
Beliggenhed
Saltum er et område som mange vender tilbage til år efter år for at opleve den smukke og fascinerende natur, som er kendetegnende for denne del af Jammerbugten. Her er også et stort stisystem, som man kan benytte til fods og på cykel, og som bl.a. både fører til Vesterhavet, Nols Sø og det fredede Lille Norge-areal. Ikke langt fra sommerhuset ligger også Faarup Sommerland, hvor alle børn og barnlige sjæle vil elske at bruge en dag eller to i karrusellerne, på rutchebanerne og i det store udendørs badeland.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).