Stort sommerhus for enden af lukket vej – nabo til klitplantagen og hundeskoven
Hus-ID: BL1325Med fire soveværelser, tre badeværelser og en stor stue er der plads til otte personer i dette sommerhus, og det kan helt oplagt bruges som en delevenlig feriebolig for to familier. En hund er også velkommen – og både den og I vil garanteret blive glade for at bo for enden af en lukket vej lige ud til Blokhus Klitplantage og meget tæt på hundeskoven.
Indendørs
Sommerhuset er opført i 2003, og i 2020 blev det udvidet med en ny afdeling, så I nu har hele 130 m2 at brede jer på inden døre. Atmosfæren er lys og venlig overalt, og der er mange dejlige detaljer at fæstne blikket ved, lige fra de hyggeskabende nipsgenstande til det flotte køkken og den naturskønne udsigt udenfor stuevinduerne. Læg også mærke til, at der er badekar og sauna på det største af de tre badeværelser – og at brændeovnen er placeret lige ved den rummelige hjørnesofa, der inviterer til dasedage med brætspil, varm kakao og filmmaraton. De fire soveværelser er alle med dobbeltseng, og de ligger godt fordelt rundt omkring i huset.
Udendørs
Det store sommerhus har følgeskab af en stor træterrasse, der breder sig mod tre verdenshjørner, så det er nemt at finde en dejlig opholdsplads dagen lang. En del af terrassen er for øvrigt overdækket, hvis I søger skygge for middagssolen eller ly om aftenen, når duggen falder. På græsplænen er der god plads til leg og havespil, og mon ikke også, at de yngste feriegæster vil blive glade for havens legestativ.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger roligt placeret for enden af Brijdavej som nabo til Blokhus Klit plantage og hundeskoven. Plantagen kan oplagt udforskes til fods eller på cykel – og hvis I har medbragt mountainbikes, skal I prøve det udfordrende MTB-spor, der begynder lige ved Blokhus Gateway-området. Fra sommerhuset har I nem adgang til både Hune og Blokhus by, når I vil købe ind, på restaurant eller opleve Anne Justs Have, Skulpturhaven eller andre lokale seværdigheder. Blokhus Strand er blot 1,6 kilometer væk, så I kan desuden se frem til masser af badeture og flotte solnedgange i løbet af ferien.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).