Lækkert og nybygget aktivitetshus i skønne omgivelser nær Saltum Strand
Hus-ID: BL1358Indretning
Dette skønne og store aktivitetshus har det hele! Med stor tilfredshed kan vi nu præsentere dette aktivitetshus, der er opført på en stor grund, hvor kun det lille anneks har ligget hidtil. Det er et sommerhus med høj kvalitet, som vi her formidler udlejningen af. Indretningen er lys og imødekommende med store vinduer, højt til loftet samt plads til hele familien både inde og ude; husets helt centrale sted er det store køkken- og opholdsrum, hvor man kan lave mad sammen, spise, spille kort, læse, se tv og frem for alt være sammen. Her er også et aktivitetsrum, hvor familien kan få testet, hvem der er bedst til bordfodbold. Derudover råder huset over 2 badeværelser, hvor af det ene er med spa og infarrød sauna, 4 soveværelser med gode senge og en stor hems med 4 madrasser samt en sovesofa i aktivitetsrummet. Af moderne hårde hvidevarer og andre faciliteter kan vi nævne opvaskemaskine, mikroovn, parabol med danske og tyske kanaler og trådløst internet; medbring blot pc eller tablets, så er det nemt at finde oplysninger og informationer om områdets mange muligheder. I stuen er naturligvis brændeovn, som hurtigt kan sprede en hyggelig stemning, og er man på ferie i de kolde måneder, er der ikke noget bedre end at komme ind i varmen efter en lang og frisk gåtur ved vandet eller i skoven. Vi giver dette sommerhus vores allerbedste anbefalinger!
Udendørs
Udearealerner supplerer huset perfekt, da der her er en stor udendørs spa, masser af terrassearealer og plads til aktiviteter. Sommerhuset er placeret på en 5000m2 stor naturgrund, så man har plads nok at boltre sig på. Der er mulighed for at spille bold på boldbanen, f.eks. en sjov fodboldkamp. Den overdækkede terrasse lægger op til at komme helt ned i gear, og på den åbne terrasse er der gode muligheder for at fange solens stråler en stor del af dagen.
Beliggenhed
Vesterhavet og Saltum Strand ligger et par kilometer fra sommerhuset og er bestemt et besøg værd. Det hvide sand og de blå bølger er fascinerende året rundt, uanset om man vil bade eller bare gå en lang tur. Der er kun få hundrede meter til Jambo Feriepark, som har Nordeuropas største minigolfbane og en købmand, hvor man kan købe rundstykker, dagens avis og andre småting. Også tæt på finder man Faarup Sommerland, Danmarks bedste og flotteste forlystelsespark, med masser af sjov og spænding for hele familien. Parken har flere gode spisesteder, og man kan også selv medbringe sin mad og evt. grille en pølse på et af de opstillede grillområder.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
GRATIS BADELAND INKLUSIV! Fri og ubegrænset adgang til badeland (Blokhus Feriecenter, Blokhus) hele året!