Stort og stilfuldt sommerhus med vildmarksbad og rolige omgivelser
Hus-ID: BL1367Du og din familie kan få lige den ferie, I drømmer om, når dagene foregår i dette lækre sommerhus på den lukkede vej Sætergaardsstien. Her er der spabad og sauna på det ene badeværelse, mange hyggekroge i stuen og et vildmarksbad på naturgrunden – og der er så meget plads både inde og ude, at I sagtens kan invitere en anden familie med, hvis det er ønsket. Endelig ligger huset i smørhullet mellem Blokhus by, forlystelsesparken Fårup Sommerland og Vesterhavet, og derfor kan både børn og voksne se frem til mange skønne stunder i lokalområdet.
Velkommen indenfor
Lyse farvetoner, stilfuldt møblement og store vinduespartier, der inviterer solen og naturen indenfor – det er bare lidt af det, der gør rammerne om det indendørs ferieliv ekstra appetitligt. Opholdsafdelingen er stor og på hyggelig vis opdelt i flere niveauer, så I bestemmer selv, om I vil samles ved spisebordet, slappe af nær brændeovnen eller slænge jer med bøger på alkovens madrasser. En trappe fører sågar op til en hems med tv og sovesofa, og her kan ungerne oplagt have et ’gamer-rum’, hvis I har medbragt spillekonsol og controllere. De fire soveværelser er holdt i samme gennemførte stil, og på det største af de to badeværelser bliver I forkælet med både spabad og sauna.
Nyd livet udenfor
Wellness-oplevelsen kan du sagtens fortsætte ude i det fri, for der er en udebruser såvel som et vildmarksbad på naturgrunden. Tænk, hvor rart det vil føles at sidde her i det varme vand under stjernehimlen, når mørket er faldet på, og aftenens ro har sænket sig! I løbet af dagen kan en tilbagelænet pause i en god havestol for øvrigt også virke velgørende – ikke mindst når den foregår på et stort og lækkert terrassemiljø som dette. Terrassen byder på overdækkede arealer, hvis du går efter skygge, og derudover er der gode solchancer takket være den opholdsmiljøets sydvestvendte orientering.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhuset ligger roligt placeret for enden af en lukket vej, men det betyder nu ikke, at du bor isoleret, for der er masser at give sig til i nabolaget. Du har et par kilometer til Blokhus Strand, hvis du vil gå tur ved kysten eller have en dukkert i Vesterhavet, og Blokhus Klitplantage kommer du også nemt frem til. I Blokhus by kan du invitere familien på isvafler eller en lækker middag på restaurant, og uanset om I vil spille minigolf hos Fun Art Blokhus eller prøve alle forlystelserne i Fårup Sommerland, er det nemt at komme frem.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Blokhus. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.