Lyst sommerhus med stor, lukket terrasse og skøn adresse i Blokhus
Hus-ID: BL1403En lys og indbydende atmosfære, et lukket terrassemiljø og kort gåafstand til bymidten i Blokhus. Det er bare et lille udvalg af alle kvaliteterne ved dette flotte sommerhus, der ligger fredeligt placeret for enden af den lille Sørensensvej.
Indendørs
Det er dejligt at holde ferie her på adressen, og det mærkes straks, så snart man træder indenfor i det 96 m2 store sommerhus. Opførelsesåret er 2015, og rummene har en enkel og indbydende indretning med lyse farvetoner, moderne møblement og mange lækre detaljer. Læg blandt andet mærke til den kantede brændeovn, der gør det muligt at nyde flammernes skær fra flere vinkler, og husk også at kigge op, hvor ovenlysvinduerne giver et ekstra godt lysindfald over både køkkenet og spisebordet. Køkken og stue er i åben forbindelse, og ved siden af ligger et rummeligt bryggers med vaskemaskine. På husets tre soveværelser er der i alt seks sengepladser, fordelt på to dobbeltsenge og to enkeltsenge samt sommerhuset byder på et stort badeværelse med bruseniche.
Udendørs
Sommerhuset ligger på en grøn græsplæne, der omkranses af hæk og plankeværk. Her kan børnene lege på græsplænen, og hundene kan også boltre sig – og hvis I gerne vil have lidt styr på den yngste familiemedlemmer og jeres firbenede venner, er det smart, at terrassemiljøet er helt aflukket. Terrassen er derudover stor og solrig, og den er udstyret med havemøbler, liggestole, parasol og grill, så I kan se frem til mange skønne stunder i jeres private oase.
Beliggenhed
Hele familien kan se frem til at slappe af og nyde roen for enden af den lille, lukkede Sørensensvej. Samtidig har I nem adgang til sjove aktiviteter, lækre spisesteder og et godt udvalg af butikker i Blokhus, for fra huset tager det bare 10 minutter at gå ind til bymidten. Hvis I vil bade, spille strandspil eller gå tur langs med det brusende Vesterhav, kommer I også hurtigt frem til Blokhus Strand. Blokhus Klitplantage indbyder uanset årstiden til skønne udflugter til fods eller på cykel – og her er der for øvrigt hundeskov, hvor hunden kan gå frit. For børnefamilier er det rart at have nem adgang til Fårup Sommerland, hvis de yngste skal forkæles en hel dag med forlystelser og udendørs vandland.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv