Stort sommerhus med skøn placering – nabo til fredet klitareal
Hus-ID: BL1416Saltums smukke natur bliver inviteret helt ind i stuen i dette særdeles rummelige og velindrettede sommerhus. Gennem husets vestvendte vinduer kan I se lige ud på klitterne, der står side om side som forvoksede muldvarpeskud, og hvis I går ud og op på den nærmeste klittop, kan I se ud over hele Jammerbugten. Sikke et sted at holde ferie!
Indendørs
Det 117 m2 store sommerhus har en attraktiv adresse for enden af den lille Koglevej i første række til et kæmpestort, fredet areal, så det forklarer selvfølgelig, hvorfor udsigten er så betagende. Fra stuens karnap kan I se lige ud på klitterne – det gør altså bare hyggestunden med kaffe og avisen endnu herligere, når den foregår i så naturskønne rammer. Den rummelige stue er indrettet med komfortable siddemøbler og en hyggelig spiseplads, og så er der brændeovn, varmepumpe og fladskærms-tv med Chromecast. Et veludstyret køkken ligger i åben forbindelse med stuen, og derudover byder planløsningen på fire gode soveværelser og et stort brusebadeværelse med vaskemaskine, tørretumbler og gulvvarme.
Udendørs
Ude i det fri på den 2500 m2 store klitgrund kan I selvfølgelig også nyde de smukke naturomgivelser. Omkring huset har I plads til leg og boldspil på græsplænen med udsigt til klitterne. Panoramavuet bliver endnu bedre, når I går op på klittoppen, der ligger nærmest huset, for her kan I se langt ud over det kuperede landskab. Klitterne tjener også til et andet godt formål, for på den sydvedte og delvist overdækkede træterrasse sidder I godt i læ, når vinden blæser ind fra havet.
Beliggenhed
Fra den lukkede Koglevej har I nem adgang til Vesterhavet. Bevæger I jer af sted til fods, kan I skyde genvej via stierne gennem klitterne, og så har I ikke mere end 400 meter til Saltum Strand, hvor I kan bade i de salte bølger, bygge sandslotte og opleve de flotteste solnedgange. Koglevej er et dejligt fredeligt sted at holde ferie, og samtidig har I nem adgang til mange populære seværdigheder og aktivitetsmuligheder. Hvis I har børn med, vil de sikkert blive henrykte over at komme i Fårup Sommerland, og Jambo Ferieparks sjove minigolfbane vil formentlig også være et hit. Både Blokhus og Løkken er hyggelige udflugtsmål, hvis I vil mærke badebystemningen og spise en god frokost, og i Hune kan I besøge Anne Justs Have og Skulpturparken.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).