Stort og lækkert sommerhus fra 2022
Hus-ID: BL1445Når man bor i et lækkert kvalitetssommerhus som dette, er det nemt at blive fristet til at tilbringe en stor del af ferien hjemme i den stilfulde stue eller på den solrige terrasse. Samtidig ligger huset ideelt i et fredeligt område tæt på Kettrup Bjerge og Saltum Strand, så I kan også se frem til masser af skønne stunder ved Vesterhavet og i den flotte, nordjyske natur.
Indendørs
Sommerhuset er opført i 2022, og det er lige så gennemført at se på inde som ude. Store vinduespartier skaber en god kontakt mellem terrassen og opholdsafdelingen, og det giver også et skønt lysindfald i det smukt indrettede rum. Her er stue og køkken forenet, så I kan nyde hinandens selskab – også selvom nogle er i gang med madlavningen og andre hygger sig med brætspil, leg eller krydsogtværser. På en kølig dag kan I nyde skæret fra flammerne i indbygningspejsen, mens I slænger jer i sofaafdelingen med en spændende film på fladskærmen. Når I er klar til at sige godnat, har I tre dejlige værelser og en hems til rådighed, så der er gode sovepladser til seks voksne og to børn. Planløsningen fuldendes af et badeværelse og et gæstetoilet, der som de øvrige rum er lyst og lækkert indrettet.
Udendørs
Fra det førnævnte badeværelse har I adgang til en overdækket terrasse med udebruser – så I kan få en god start på feriedagen med et morgenbad i den friske luft. Her på østsiden af huset er der to mindre, overdækkede terrassearealer, mens et stort og delvist overdækket terrassemiljø breder sig lige uden for stuen. Med andre ord får I nemt ved at finde den helt rette opholdsplads, uanset om det er tid til en kop kaffe, en middagslur, et friskgrillet måltid eller hyggesnak til langt ud på aftenen. Som et ekstra plus har I gratis adgang til en tennisbane, der ligger en kort gåtur fra huset.
Beliggenhed
Fra den 2500 m2 store naturgrund har I rig mulighed for at begive jer ud i Saltums smukke landskab for at vandre, cykle og i det hele taget holde en aktiv ferie. Stranden ligger cirka halvanden kilometer væk, hvis I vil have en dukkert i Vesterhavet, og fra den 43 meter høje bakke Ørnbjerg har I et fantastisk vue over kyststrækningen – helt fra Hanstholm til Rubjerg Knude, når vejret er klart. Der er flere indkøbsmuligheder i lokalområdet, uanset om I vil handle ved mejeriudsalget i Ingstrup og slagteren i Saltum eller klare alt i det nærmeste supermarked.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
GRATIS BADELAND INKLUSIV! Fri og ubegrænset adgang til badeland (Blokhus Feriecenter, Blokhus) hele året!