Hyggeligt træ­som­mer­hus tæt på Ve­ster­ha­vet og bymidten i Blokhus

Hus-ID: BL1446
Bag Sømærket 37, Blokhus Strand og By
6 gæster
2 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr: Kun hunde tilladt

Bag Sømærket 37 er en skøn adresse for jer, der drømmer om at holde ferie ved den jyske vestkyst. Som vejnavnet antyder, ligger dette hyggelige, lille sommerhus tæt på den yderste klitrække, og I har også kort gåafstand til bymidten i Blokhus, så der er virkelig lagt op til nogle dejlige dage.

Indendørs

Kva­drat­me­ter­ne er godt udnyttede inden døre, så selvom planløsningen på 59 m2 hører blandt de mere beskedne, er det muligt at være seks personer. På det ene soveværelse står der to en­kelt­sen­ge, og på det andet kan I slå de to dobbelte sove­so­fa­er ud, så der er fire sen­ge­plad­ser. Begge værelser præsenterer sig på lys og ind­by­den­de vis – præcis ligesom bru­se­ba­deværelset og op­holds­rum­met, hvor køkken og stue ligger samlet. Stuens brændeovn og var­me­pum­pe kan tages i brug, når det er vejr til at hygge sig i sofaen med et lunt tæppe og en god bog eller strikketøjet. Og hvis I hellere vil rykke dri­ver­li­vet ud under åben himmel, giver den dobbelte havedør jer direkte adgang til terrassen.

Udendørs

Rundt om som­mer­hu­set er der flere gode terrasser at vælge imellem, så I kan finde en dejlig sid­de­plads, uanset om det er tid til mor­genkaf­fe, til en tilbagelænet mid­dag­slur eller til at tilberede af­tens­ma­den på grillen. Et hegn skærmer øst­ter­ras­sen lidt af ud mod vejen, mens ve­st­ter­ras­sen ligger helt ugeneret bag huset. På græsplænen er der plads til at lege, og de alle­ryng­ste feriegæster kan hygge sig med at bygge slotte i sand­kas­sen.

Be­lig­gen­hed

Sandslot­te af den større slags får I også rig mulighed for at bygge, hvis I går ned på Blokhus Strand, der ligger bare 500 meter væk. Fra den lille grusvej kan I slentre gennem det hyggelige som­mer­huskvar­ter med håndklædet over skulderen, på vej for at få en mor­gen­duk­kert i Ve­ster­ha­vet. Mangler I brød eller pålæg til frokosten, kan I hurtigt smutte ind for at handle hos bageren eller købmanden i bymidten og her venter der også et fristende udvalg af re­stau­ran­ter, caféer og is­bu­tik­ker, når maden skal serveres. Til fods eller på cykel kommer I hurtigt frem til Blokhus Klit­plan­ta­ge og Gateway-området med na­tur­le­ge­plads, fit­nes­s­ru­te og MTB-spor, og i bil kan I køre til Fårup Sommerland på under ti minutter.

GRATIS! Udlån af trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Fe­ri­e­part­ner-bureau).

Andre faciliteter

6 voksne
2 stk husdyr
59 m² hus
Bygget i 1955
Renoveret i 2018
Op­va­ske­ma­ski­ne

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Entré
Køkken
Soverum : 2
Stue

Afstande

500 m til re­stau­rant

Regler

Husdyr: Kun hunde tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

For­sik­ring inklusiv

Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Blokhus

Feriepartner Blokhus

Blokhus er et ferieparadis ved Vesterhavet, kendt for sine hvide sandstrande og storslåede natur, der spænder fra klitter til skovområder. Byen tilbyder aktiviteter for hele familien, som vandreture, cykling, koncerter og forlystelsesparker, og har også et rigt restaurantliv og mange spændende butikker. Midt i byen finder du Feriepartner, der hjælper dig med at finde det perfekte feriehus. Blokhus er ideelt for en uforglemmelig familieferie hele året rundt.

Feriepartner Blokhus

Lignende sommerhuse