Dejligt sommerhus til seks personer på stor, grøn grund
Hus-ID: BL1466Lunekrogen 14 i Rødhus er en fin ferieadresse for jer, der drømmer om at slappe af og nyde livet i rolige rammer. Her finder I nemlig et hyggeligt og velindrettet sommerhus, der er omgivet af en stor, ugeneret grund, og ude i nabolaget breder den vilde og vidtstrakte natur sig.
Indendørs
Sommerhuset passer godt til seks personer, for der er tre soveværelser at gøre godt med, hvoraf det ene ligger i annekset lige ud for entréen. Et badeværelse med bruser og vaskemaskine findes også i huset, og endelig er køkken og stue forenet, så det tilsammen fungerer som et hyggeligt opholdsrum, hvor både afslapning, madlavning og middage kan foregå. Er det køligt udenfor, kan I tage varmepumpen såvel som brændeovnen i brug, og på en solrig sommerdag er det måske mere oplagt at åbne havedøren på vid gab, så I har fri passage ud til den dejlige træterrasse.
Udendørs
Nærmest stuen er terrassen overdækket, og ellers er det udendørs opholdsareal åbent, så det er muligt at finde både solrige og skyggefulde siddepladser. Græsplænen indbyder til havespil, og der er også dart, hvis I får lyst til at skyde til måls. Og uanset om det er tid til leg eller en tilbagelænet pause i havestolene, kan I nyde at bo dejligt ugeneret mellem naturgrundens mange træer.
Beliggenhed
Den lukkede vej Lunekrogen er et godt udgangspunkt, hvis I drømmer om at have nem adgang til skov og strand. Fra jeres egen skovklædte grund kommer I hurtigt ud på den åbne klithede, og derfra kan I sætte kursen mod enten Blokhus Klitplantage eller Tranum Klitplantage – eller Rødhus Strand, der ligger cirka 1,7 kilometer væk. Det smukke lokalområde kan udforskes til fods, på cykel og i bil, og derudover har I få kilometer til det nærmeste ridecenter, hvis I får lyst til at tage på en guidet ridetur på islandske heste. I har derudover nem adgang til den lokale golfbane, og både Hune og Blokhus kan I køre til på 8-12 minutter, når I vil købe ind eller ud at spise.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
Andre faciliteter
facility.rooms
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv