Hyggeligt sommerhus i rolige omgivelser på idyllisk naturgrund
Hus-ID: BL1494Dette hyggelige og pænt moderniserede sommerhus er det helt rette valg, hvis I vil nyde feriedagene i idylliske omgivelser nær Vesterhavet. Sommerhuset ligger i bunden af en lukket vej på en ugeneret naturgrund, og I har nem adgang til alt, lige fra Saltum Strand og Fårup Sommerland til gode vandre- og cykelstier.
Indendørs
Efter seneste renovering fremstår sommerhuset pænt og indbydende med hvidmalede trævægge, brændeovn og lyst møblement i stuen. Ved sofaafdelingen er der fladskærms-tv med Chromecast, og spisebordet er placeret tæt på det åbne køkken, så I ikke skal gå mange skridt, hvis I vil fylde mere kaffe i kopperne, mens I hygger med brætspil eller krydsogtværser. Et badeværelse med bruser ligger ved entréen, og når det er sengetid, kan I fordele jer på tre gode soveværelser.
Udendørs
Fra stuen har I direkte adgang til en overdækket, sydvendt terrasse, der hurtigt kan blive en favoritplads, når I vil hygge jer med en kølig drink eller en spændende roman. I kan dog også finde mange andre opholdspladser på den skønne naturgrund – hvad med en middagslur i hængekøjen eller en frokost ved havebordet i træernes skygge? Om aftenen har I også mulighed for at grille, mens I slapper af i de grønne og rolige omgivelser.
Beliggenhed
Med 1,3 kilometer til Saltum Strand kan familiens vandhunde sagtens få en daglig dukkert i Vesterhavet, og hvis solnedgangen ser ud til at blive særligt flot, kan I hurtigt nå frem til kysten. I har nem adgang til den store forlystelsespark Fårup Sommerland, og både Blokhus og Løkken er i bekvem køreafstand, når I vil ud at spise, ose i butikker eller bare nyde feriebystemningen. Lige øst for sommerhuset løber sti 100, som er en populær vandre- og cykelsti, I kan følge gennem skov, klitter og helt ned på stranden.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv