Flot og rummeligt sommerhus med suveræn beliggenhed midt i Kryle Klit
Hus-ID: BL1519Hvis I søger god plads og lækker kvalitet, er dette flotte sommerhus fra 2021 et rigtigt godt match. Her kan 12 personer holde ferie i komfortable rammer, og beliggenheden i Kryle Klit giver jer let adgang til Vesterhavet og omr ådets enestående natur.
Indretning
Huset imponerer allerede ved første øjekast med sin stilsikre arkitektur og harmoniske placering i det naturskønne landskab. I får et hovedhus på 139 m2 og et anneks på 53 m2, som er bundet sammen af terrassearealer. Indenfor i hovedhuset hviler en lys og indbydende stemning, og de store vinduespartier sørger både for rigelige mængder af naturligt lys og fint kig til alt det grønne udenfor. Et stort køkken-alrum med loft til kip sætter en god ramme om de hyggelige middage, og i forlængelse heraf finder I en hyggelig opholdsstue med brændeovn. Fra både alrum og stue er der udgang til terrasser, som smelter naturligt sammen med boligens opholdsrum. I hovedhuset er der desuden tre værelser og et badeværelse, mens annekset byder på yderligere tre værelser og et badeværelse. Endelig skal aktivitetsrummet i annekset og bordtennisbordet i garagen nævnes.
Udendørs
Huset ligger på en dobbeltgrund på knap 3.000 m2, så I får god plads at boltre jer på under åben himmel. Grunden glider umærkeligt over i den omgivende landskab, så I f år virkelig oplevelsen af at være ude i naturen – og det hele kan nydes fra de store, solrige terrasser. Her er der god plads til feriehyggen, hvad enten det skal være dovne eftermiddage i en liggestol med en god krimi eller hyggelige middage med lækkerier på grillen, når dagen går på hæld.
Beliggenhed
Området er grønt og fredeligt, og fra adressen er der gåafstand til stranden og Vesterhavets blå bølger. Huset ligger nær Hune, som er en lille by nær Blokhus, og i begge byer er der indkøbsmuligheder og spisesteder. Holder I af naturoplevelser og aktiv ferie, kan I tage til den store klitplantage med Gateway Blokhus, hvor der er naturlegeplads, fitnesssti, mountainbikerute og plads til boldspil. Er der børn med på turen, er det oplagt med en udflugt til Fårup Sommerland, der tilbyder sjove forlystelser for både store og små – her finder I både rutsjebaner, udendørs vandland og mange andre aktiviteter.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).