Flot sommerhus med to annekser og fantastisk udestue
Hus-ID: BL1527Dette lyse og velindrettede sommerhus ligger supercentralt i Blokhus og stadig godt gemt væk i bunden af en lille, lukket vej. Med andre ord er I tæt på by og vand, men bor I jeres egen fredfyldte oase – som endda byder på skønne ting som brændeovn, solrige terrasser og måske byens bedste udestue.
Indretning
Sommerhuset er et flot eksemplar, der blev grundigt renoveret i 2021. Inden døre har I 72 m2 at gøre godt med, og dertil kommer hele to annekser, så der er god plads til 8 feriegæster. Sommerhusets stue ligger i åben forbindelse med et moderne og veludstyret køkken, som leder videre ud til en lys og lækker udestue. I kan altså sætte jer lige der, hvor I har lyst, uanset om I er i humør til brændeovnshygge og filmaftner eller en sommerlig grillmiddag i stemningsfulde omgivelser. Planløsningen byder desuden på et badeværelse og to soveværelser, hvoraf det ene er indrettet med to enkeltsenge og det andet med en dobbeltseng. Begge annekser er derudover indrettet med en dobbeltseng, og det ene byder ovenikøbet på et ekstra badeværelse.
Udendørs
Udestuen, der er indrettet med spisebord og loungemøbler, er en perfekt overgang mellem sommerhusets ude- og indearealer, for her kan I virkelig udnytte de lange sommeraftner. I løbet af dagen kan I slikke sol på terrasserne, der følger husets facade og ligger lidt hævet over græsplænen. Den ugenerede grund er helt aflukket med plankeværk og stakit til alle sider – og værd at bemærke er for øvrigt, at I har jeres egen lille sti, der fører ned til Klitvejen, så det er særdeles nemt at komme rundt.
Beliggenhed
Den lille vej Svinget ligger nærmest helt skjult på trods af, at den bugter sig lige midt i Blokhus