Flot og rummeligt sommerhus med havudsigt ved Blokhus
Hus-ID: BL1555Flot og rummeligt sommerhus med havudsigt på en af Blokhus’ allerbedste beliggenheder.
Helt ideelt sommerhus, hvis I drømmer om at have god plads, være tæt på vandet og kunne slappe af både ude og inde.
Indretning
Sommerhuset er bygget med kvalitet for øje og indrettet med funktionalitet og hyggelig stemning som rettesnor. Er I to mindre familier, eller har I planer om få besøg af bedsteforældre undervejs, har huset den helt ideelle opdeling til dette; køkken og stue er placeret helt centralt og fungerer som det naturlige samlingspunkt, mens de to afdelinger med værelser og badeværelser gør det muligt at dele sig op og stadig have lidt privatliv. Børnene vil elske at kravle op på hemsen og hygge sig på madrasserne og med legetøjet, og om aftenen kan alle samles i den skønne stue og nyde udsigten over landskabet og måske tænde op i brændeovnen for lidt ekstra stemning. Huset er godt udstyret med hårde hvidevarer, inkl. vaskemaskine og tørretumbler så I løbende kan vaske og tørre badetøj og håndklæder, og med kabel-tv kan I altid følge med i nyhederne og lade børnene få en pause med et afsnit eller to af yndlingsserien. Alt i alt et flot og velfungerende sommerhus, som vi med glæde anbefaler til enhver ferieform.
Udendørs
Som et af de ganske få sommerhuse ligger dette på en kæmpestor strandgrund med sti til stranden lige bag huset. Der er terrasser på flere sider af huset, så der er gode muligheder for at følge solen det meste af dagen, og trænger man til en pause i skyggen, kan man søge ind under den overdækkede del i forbindelse med stuen. Har man været i vandet kan man skylle sand og salt af sig under den udendørs bruser, som er placeret på forsiden af huset.
Beliggenhed
Når vi siger ’tæt på vandet’, så mener vi ’tæt på vandet’; I har nemlig kun 100 meter til stranden og Vesterhavet, og I er endda så tilpas langt væk fra mylderet på Blokhus strand, at I sagtens kan finde en stille og rolig plet for jer selv her. Blokhus by ligger et par kilometer fra sommerhuset, og her finder I supermarked, cafeer, restauranter, et godt udvalg af butikker og masser af arrangementer sommeren over, tjek evt. www.blokhus.dk for mere information. I Blokhus er også badeland, fitness- og wellnesscenter og i udkanten af byen finder I Gateway Blokhus med legeplads, grillpladser, shelters, motionsrute og stier til trave, løbe og cykelture.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).