Moderne spahus fra 2019 i naturskønne Saltum
Hus-ID: BL1650
Det er en udsøgt fornøjelse at holde ferie i dette nybyggede spahus, der ligger skønt placeret på en lukket vej i Saltums flotte natur.
Indretning
Sommerhuset blev opført i 2019 med levende tag og en flot, mørk facade, der brydes af store vinduespartier. Det giver et glimrende lysindfald inden døre, og samtidig får I en fin og fri udsigt til de grønne omgivelser. I alle rum er indretningen moderne og stilren, og den lyse farvesammensætning bidrager til den behagelige atmosfære. Selv husets to badeværelser er lækkert indrettet, og det ene er endda udstyret med både spa og sauna, så I kan forkæle jer selv med en wellness-aften eller to. Planløsningen byder desuden på fire indbydende soveværelser (alle sengelamper indeholder USB-opladningsmulighed), og endelig er der opholdsrummet, hvor et flot og veludstyret køkken er integreret med en dejlig stue. En pejseopsats skaber på elegant vis en naturlig opdeling af rummet – og I kan endda nyde synet af pejsens flammer fra både spiseafdelingen og sofahjørnet.
Huset er udstyret med højstol, weekendseng og puslebord til familiens mindste.
Udendørs
De naturskønne omgivelser får I selvfølgelig også glæde af, når I nyder livet ude på terrassen. Det er en hævet træterrasse, der går hele vejen rundt om huset, og der er endda flere overdækkede afdelinger, hvis I søger skygge eller ly, når duggen falder. Grunden er en stor naturgrund,til gavn for biodiversiteten og ligger med fri udsigt til et beskyttet naturområde, hvor der færdes harer, fasaner, ræve og rådyr. 100 m fra huset går der en direkte sti til stranden og en lille bæk. Hvis man vil skylle saltvandet eller sandet af sig, kan man gøre det under sommerhusets udendørs bruser. Der er opsat Orbis VIARIS UNI BT2 ladestander til bilen, 22 kW (op til 23 A), 7 polet.Der er desuden installeret udendørs stik med mulighed for at lade el-bilen (mormor-lader). Til de mindste er der sandskovle, små spande, kongespil m.m.
Beliggenhed
Tølhøj er en lille, lukket vej, der er godt forbundet med småveje og stier, så I nemt kan komme på travetur i det flotte lokalområde. For eksempel er der blot 1450 meter til stranden, hvor I kan stå og skue ud over det mægtige Vesterhav – det er altid en stor oplevelse uanset vejr og vind. Skinner sommersolen, er det oplagt at springe ud i bølgerne og få en frisk dukkert, for stranden ved Saltum er kendt som en af landets dejligste badestrande. Huset ligger desuden tæt på det fredede område Lille Norge, hvor der er gode muligheder for lange traveture i naturen.
Er humøret mere til badeland, kan I tage til Fårup Sommerland, som blandt andet byder på Danmarks største Aquapark. Jambo Feriepark er også et besøg værd, for her kan I spille minigolf på en 18-hullers bane med afrikansk tema.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).