Lyst og lækkert spahus i første parket til Saltum Strand
Hus-ID: BL1660Lyst og lækkert spahus i første parket til Saltum Strand
Vejnavnet Hvide Klit beskriver meget præcis beliggenheden: Dette dejlige sommerhus ligger på en stor klitgrund, der fører lige ned til Saltums skønne, hvide sandstrand.
Indretning
Sommerhuset er et moderne murstensbyggeri fra 2015, som passer godt ind i de naturskønne omgivelser. Indretningen er lys, let og luftig, og fra alle rum kan I se lige ud på det imponerende landskab med bløde klitter, marehalm og fint sand. De fire soveværelser giver i alt plads til otte personer, mens I alle kan samles i det rummelige opholdsrum, hvor stue og køkken er forenet. Om aftenen kan I tænde op i indbygningspejsen, slå jer ned i sofaerne og hygge jer med en god film på fladskærmen, og når solen skinner udenfor, kan I åbne havedørene og træde direkte ud på terrassen. Planløsningen fuldendes desuden af to badeværelser, hvoraf det ene er udstyret med både spa og sauna.
Udendørs
Et stort, flisebelagt terrasseområde smyger sig rundt om både huset og det tilhørende skur, så der er mange gode lækroge og solrige opholdspladser at vælge imellem. En del af terrassen er også overdækket, hvis I foretrækker det – og ellers kan I placere parasollen ved liggestolene, hvis middagsluren helst skal være i skyggen. Bag skuret har I en udendørs bruser, så I nemt kan skylle saltvandet af jer og blive frisket op. Flere steder fra grunden er det muligt at se ud over Vesterhavet og grunden går direkte ned til havet - så tættere på kommer man ikke.
Beliggenhed
Hvide Klit er en lille, lukket vej, der løber langs den yderste klitrække ved Saltum Strand. Fra huset er der ikke mere end 170 meter til stranden – og på den korte tur kan I klatre op på toppen af klitten, hvorfra I har en fantastisk panoramaudsigt over Vesterhavet, den brede strand og det storslåede kystlandskab. Når sommersolen skinner, kan I bare slænge håndklædet over skulderen og smutte ned for at bade og lege på stranden. Og på andre årstider kan I gøre saunaen klar, så I kan blive varmet igennem efter en frisk dukkert. Hvis hele ferien ikke skal bruges i strandkanten, er der få kilometer til den store forlystelsespark Fårup Sommerland og til Jambo Feriepark, som har Europas største minigolfbane.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesen ge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).