Klassisk træsommerhus på lukket vej nær Saltum Strand
Hus-ID: BL1789Hvis ferien skal foregå i fredelige og naturskønne omgivelser, har I kig på det helt rette sommerhus. Dette fine eksemplar ligger nemlig på en stor naturgrund på en lukket vej og bare 850 meter fra Saltum Strand.
Indretning
Brændeovnen og de lyse trælister på væggene er nogle af de klassiske charmetræk her i sommerhuset, som har en fornuftig planløsning til fem personer. Den hyggespredende brændeovn står i stuen, som desuden er udstyret med store vinduespartier, der inviterer dagslyset indenfor og giver udsigt til naturgrunden. Som endnu en rar detalje er der åben forbindelse til køkkenet, så når der skal laves mad eller vaskes op, kan I samtidig hyggesnakke og nyde at være tæt på familien. Planløsningen byder i øvrigt på tre soveværelser samt et badeværelse med bruser og gulvvarme.
Udendørs
Den store naturgrund er virkelig med til at forskønne udelivet, for morgenkaffen smager bare bedre, når den kan indtages i en solstråle med udsigt til det grønne og duft af fyrretræer i næseborene. Rundt om sommerhuset ligger der flere terrasser, så I kan sætte jer lige der, hvor sol- og vindforholdene er bedst uanset tidspunktet på dagen.
Beliggenhed
Krogsletten ender blindt, så det er kun naboer fra vejen, der passerer forbi sommerhuset – og måske også vildtet i området, der trives i det naturskønne landskab. Vesterhavet er et af de trækplastre, der lokker feriegæster til Saltum, og her fra sommerhuset kan gåturen til stranden klares på under et kvarter. En anden lokal seværdighed er Fårup Sommerland, hvor børnefamilier nemt kan bruge en dag eller to på at prøve alle forlystelser og boltre sig i aquaparken. Jambo Feriepark er også værd at besøge, for her finder I en af Europas største minigolfbaner, så hele familien kan dyste om, hvem der bliver feriens ukronede minigolfmester.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv