Førsteklasses sommerhus tæt på Vesterhavet
Hus-ID: BL182Førsteklasses sommerhus tæt på Vesterhavet
I dette dejlige sommerhus i Saltum er der garanti for en vellykket ferie året rundt.
Indretning
Sommerhuset er velholdt og flot indrettet med højt til loftet og masser af dejligt lys fra de mange vinduer i de fleste rum. Huset er godt udstyret med gode hårde hvidevarer, en flot brændeovn, gratis og trådløst internet og ikke mindst spabadekar og sauna på det store badeværelse, hvor man rigtig kan slappe af efter en lang dag ved stranden. Sommerhuset råder over tre værelser med dobbeltsenge, så det er særdeles velegnet til en almindelig størrelse familie, men også et par eller to vil finde sig godt tilrette her. Alle vil sætte pris på de gode faciliteter og smukke omgivelser!
Udendørs
Den store naturgrund ligger dejligt ugeneret og er delvist lukket af træer, så man kan opholde sig udendørs i fred og ro. Den flotte træterrasse løber på tre sider af sommerhuset og har en lille overdækket del, så der er virkelig gode muligheder for at få det bedste ud af den danske sommer.
Beliggenhed
Saltum Strandvej fører direkte ned til det store Vesterhav, så nemmere adgang til stranden og vandet findes ikke. Holder man ferie udenfor sommersæsonen kan man sagtens få en god oplevelse her alligevel; det store hav er fascinerende på alle tider af året. Lige udenfor Saltum by finder man Faarup Sommerland, som flere gange er kåret som både Danmarks og Nordens bedste forlystelsespark og her er aktiviteter og sjove oplevelser til flere dage. Området byder også på en del gallerier, antikvitetshandlere og kunsthåndværkere, så det er ikke umuligt at få et godt køb med hjem fra ferien.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv