Sommerhus beliggende på en smuk havegrund i et roligt sommerhusområde
Hus-ID: BL613Yderst velholdt sommerhus beliggende på en rolig og eftertragtet grund tæt på Vesterhavet.
På en smuk havegrund i et roligt sommerhusområde i det smukke Blokhus ligger dette pragtfulde sommerhus.
Indretning
Sommerhuset her en perle, som er gennemgående renoveret og fremstår lyst og venligt og er særdeles praktisk og moderne indrettet. Huset er absolut anbefalelsesværdigt for en til to familier, men også for et par, som ønsker at nyde roen og de smukke omgivelser. Huset har store vinduespartier og loft til kip, hvilket giver en enestående fornemmelse af at lys og rum står i perfekt harmoni. Køkken/alrummet står i åben forbindelse med opholdsstuen og alt er udformet i højeste kvalitet. Køkken med bl.a. opvaskemaskine, mikrobølgeovn, varmluftovn og keramiske kogeplader. Alt i alt råder huser over 3 soveværelser med 6 sovepladser. 2 sovepladser med hver 1 dobbeltseng og 1 soveværelse med 2 enkeltsenge. Stort rummeligt badeværelse med vaskesøjle, muret bruseniche, spabad og gulvvarme I opholdsstuen indtager brændeovnen en central plads og skaber hygge. Fladskærms TV,Chromecast , gratis trådløst internet samt radio med CD afspiller er blot nogle af husets mange faciliteter. I dette hus er det umuligt ikke at føle sig hjemme fra feriens første øjeblik.
Udendørs
Huset imponerer med et ekstraordinært finish i alle detaljer. De 2 flotte terrassearealer er f.eks omkranset af hegn der tilsikrer læ døgnet rundt og husets smukke have er nænsomt udlagt med skiftevis græsarealer og små grupperinger af planter og træer. Terrasserne er selvfølgelig alle udstyret med diverse havemøbler, grill og liggestole. På husets smukke grund kan I uforstyrret lege med børnene eller bare glæde Jer over områdets fred og ro og prægtige natur. Carport til rådighed.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger i et sommerhusområde tæt ved Blokhus centrum og tæt ved Vesterhavet. I den lille by Hune 2 km. fra huset kan I besøge Anne Just’s Have, hvor I kan nyde en dejlig dag med at betragte flotte blomster og planter. Et par kilometer længere mod syd ligger Faarup Sommerland, en af nordeuropas største og bedste forlystelsesparker, hvor der er attraktioner for alle aldre. -Spænding, sjov og hygge for hele familien. Aalborg - Danmarks 4 største by ligger kun ca. 30 minutters kørsel fra sommerhuset. Her kan I nyde et storbymiljø med maritim stemning og I finder alt hvad storbymenneskets hjerte begærer.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau)