Flot renoveret sommerhus med attraktiv adresse midt i Blokhus
Hus-ID: BL709Det er nemt at forstå, hvorfor Kr. Thomsensvej er et eftertragtet sted at holde ferie i Blokhus. Omgivelserne er rolige på den lille, lukkede vej, og samtidig bor I blot en kort gåtur fra bymidten og fra den lækre sandstrand – og så kan I endda holde til i denne fine perle af et sommerhus.
Indretning
Nærmere bestemt er der tale om et klassisk træsommerhus, hvis historie går helt tilbage til 1954. Huset har dog gennemgået noget af en forvandling, så det præsenterer sig som en moderne feriebolig med store vinduespartier, varmepumper, vaskesøjle, fladskærms-TV og et flot køkken, der ligger som del af et dejligt alrum med brændeovn, og herfra giver franske døre jer adgang til en velindrettet opholdsstue, der indbyder til sofaafslapning, filmaftner og læsestunder i komfortable omgivelser. Fra stuen er der adgang til to soveværelser med gode senge og en rar atmosfære. I den anden ende binder den store entre det oprindelige sommerhus sammen med tilbygning fra 2023 , hvor der er eget badeværelse og værelse med 4 sovepladser, heraf 2 i sovesofa. Huset opvarmes af 2 varmepumper og brændeovn. Der er desuden gulvvarme i alle rum med klinker.
Udendørs
På begge sider af sommerhuset er der anlagt store træterrasser, så I kan sætte jer lige der, hvor solforholdene er bedst. Vendt mod baghaven ligger den største terrasse, som også har et mindre, overdækket areal, og går I om til forhavens vestvendte terrasse, kan I nyde aftensolen til lyden af Vesterhavet, der bruser få hundrede meter væk. I løbet af dagen er der god plads til at lege og spille havespil på græsplænen, inden det igen er tid til en tilbagelænet pause i en liggestol.
Beliggenhed
En stor del af ferien kan bilen sagtens blive holdende i indkørslen, for I har kort gåafstand til det meste. Fra den lukkede vej er der knap 400 meter til Blokhus Strand og Vesterhavet, og byens centrale torv med spisesteder, supermarked og hyggelig feriestemning ligger endnu tættere på. Et Danland med badeland samt fitness- og wellnesscenter er også lige i nærheden, og hvis I hellere vil motionere i det fri, er Blokhus Klitplantage perfekt til gå-, løbe- og cykelture. Ved Blokhus Gateway er der blandt andet naturlegeplads og fitnessrute, så både børn og voksne kan boltre sig, og hele familien kan desuden glæde sig til et besøg i Fårup Sommerland, der ligger få kilometer væk.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau)