Sommerhus beliggende på sjælden flot klitgrund.
Hus-ID: BL842Smukt drømmehus beliggende på en stor klitgrund i feriebyen Blokhus
På en stor og sjælden flot klitgrund ligger dette drømmehus. Husets beliggenhed er en unik kombination af nærhed til en af Danmarks bedste strande og kun ca. 20 min. gang fra det pulserende byliv med forretninger og restauranter i den populære badeby Blokhus.
Indretning
Dette sommerhus er udstyret med al tænkelig komfort, såsom spabad, sauna og aktivitetsrum med bl.a. billardbord og bordfodbold til større børn og barnlige sjæle. Det er tydeligt, at der her er kælet for mange detaljer, og du kan som kræsen feriegæst forvente dig en sommerhusoplevelse af sjælden høj karakter. De dejlige store vinduespartier og loft til kip giver huset en dejlig fornemmelse af rummelighed og det fantastiske lysindfald kombineret med de smukke lyse trævægge og trælofter skænker huset en følelse af varme og hjemlig hygge. Ud over det store badeværelse råder huset over et gæstebadeværelse, der er tilknyttet det største soveværelse direkte. Her kan man derfor helt få fornemmelen af at være sig selv. Yderligere 2 værelser med gode senge giver plads til 6 personer i dette hus på alt i alt 119 m2.
Udendørs
Omgivelserne ved sommerhuset emmer af fred, ro og natur, og er super velegnet til vandre- og cykelture. Er du morgenbader? Vil du kunne gå til bageren efter morgenbrød? Vil du kunne se harer, fasaner og rådyr direkte fra husets terrasse, så er dette stedet for dig. En stor og godt afskærmet terrasse, som er delvist overdækket, omgiver huset mod syd og vest. Terrassen er udstyret med alt tænkeligt udstyr i havemøbler, liggestole og parasol.
Beliggenhed
I området ved Blokhus finder man masser af aktiviteter, b.la. det store naturområde Gateway, hvor der er adgang til løbe-og mountainbikeruter, en stor legeplads, grill/bål til fri afbenyttelse og et kæmpeareal til boldspil og leg. Huset ligger i gåafstand til Blokhus’ brede og børnevenlige sandstrand, og kun et par kilometer væk finder man Faarup Sommerland, et af nordens største og bedste sommerlande, hvor hele familien nok kan få en dag eller to til at gå i rutsjebanerne, på trampolinerne eller i karrusellerne - et fantastisk fornøjeligt sted.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
GRATIS BADELAND INKLUSIV! Fri og ubegrænset adgang til badeland (Blokhus Feriecenter, Blokhus) hele året!