Wellness sommerhus med plads til hele familien
Hus-ID: BV200Dejligt luksussommerhus med alt en god ferie I blåvand kan byde på.
Indretning
Her kan I få alle jeres drømme om et smagfuldt og velindrettet sommerhus opfyldt. Det store køkken er med alle hvidevarer, her kan der blandt andet nævnes dobbelt ovn og dobbelt opvaskemaskine, så der bliver ikke problemer med madlavning eller opvask. I forlængelse af køkkenet findes husets dejlige alrum med masser af plads til hele familien og udsigt til naturen.
Fra alrummet er der også adgang til sommerhusets stue, hvor der er god plads i de dejlige lædermøbler. Fra de store vinduer i stuen kan udsigten til naturen nydes til fulde. Overalt i huset er der lyddæmpede lofter og gulve, hvilket giver en behagelig akustik. Gulvvarmen findes i alle rum på nær soveværelserne, her er der installeret radiatorer for hurtigere at kunne regulere varmen. Varmen kommer fra et luft til vand anlæg, så varmeforbruget i sommerhuset er billigt.
Huset har et aktivitetsrum som ligger i forlængelse af hovedhuset. Her kan man få tiden til at går med bordfodbold eller Airhocky, Der er også mulighed for selv at medbringe spillekonsol og tilslutte den til fjernsynet i aktivitetsrummet.
Udover køkkenalrum, aktivitetsrum og stue er der 5 store soveværelser i huset. I alle værelser er der masser af skabsplads. Sommerhuset har tre badeværelser.
Wellness
Huset har alt hvad man kan tænke sig, sauna, damkabine samt indendørs standvandsspa. Som noget helt specielt har huset også et udendørs standvandspa, hvor fra udsigten til naturen kan nydes.
Udendørs
Rundt om hele huset er der terrasser, hvor det altid er muligt at finde en solkrog og læ, selvom vestenvinden suser. Sommerhuset har en overdækkede terrasse, så efterårssæsonen kan nydes til fulde! Til børnene er der lavet en stor sandkasse midt i en af terrasserne. En detalje er indbygget liggestole, som er en del af terrassen.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger tæt på Blåvand by, hvor der altid er mulighed for at shoppe, slappe af på en at byens mange spisesteder. Ønsker man at besøge Blåvand centrum, er dette blot en lille gåtur via de mange hyggelige sommerhusveje eller stier.
Stranden i Blåvand, som strækker sig 15 km. fra Skallingen i syd til Blåvand Fyr i nord, er en af de sikreste badestrande på Vestkysten. Her er det er en oplevelse at være på alle årstider. Butikkerne i Blåvand har åbent året rundt, så her er der rig mulighed for shopping og restaurantbesøg. Er I til gå- eller cykelture i naturen, er der flere store plantager og masser af hede rundt om byen.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv