Rummeligt feriehus i gåafstand til Vejers by og strand
Hus-ID: BV117Dette skønne, rummelige sommerhus ligger næsten i bunden af en lukket vej. Området er stille og roligt og placeringen er i gåafstand til by og strand.
Indretning
Her er mulighed for en rigtig god ferie i et hyggeligt sommerhus med masser af udenomsplads og naturen helt tæt på. Sommerhuset er velindrettet med fire rummelige værelser, et dejligt stort køkkenalrum og stue med brændeovn. I stuen er der store vinduespartier og direkte adgang til den sydøstvendte terrasse. I huset er der to badeværelser, hvor der i det store badeværelse er en rummelig spa og adgang til sauna. Der er også mulighed for at vaske, inden turen går hjem til hverdagen, idet der i entreen er både vaskemaskine og tørretumbler.
Udendørs
Sommerhuset ligger på en stor grund med masser af plads til udendørs aktiviteter. Der er en stor, dejlig og sydøstvendt terrasse med havemøbler og grill. Til børnene er der et gyngestativ.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger i et godt sommerhusområde i Vejers. I kommer hurtigt til både by og strand på gåben. På Vejers strand er det tilladt at kører bil i den sydlige ende. I området er der masser af natur, hvor man kan bevæge sig rundt både på cykel og gåben Vejers byder også på fælles legeplads, galleri og mulighed for ridning. Nord for byen ligger et stort og fredet område, hvor man ofte kan se både råvildt og krondyr.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv