Charmerende sommerhus med spa, sauna og smuk naturudsigt
Hus-ID: BV322Idyllisk ser der ud på Grønningen 10, hvor dette skønne spahus ligger. Selve sommerhuset er en charmerende ejendom med gulmalet træfacade og en solrig terrasse, og lige syd for naturgrunden breder den flade strandeng sig ned mod Hvidbjerg Strand. Sikke smukke og fredfyldte omgivelser at slappe af i!
Velkommen indenfor
Naturgrunden er let kuperet, og derfor skal du tage en trappe fra parkeringsarealet for at komme helt op til terrassen og huset. Det betyder også, at udsigten er ekstra skøn inde fra stuen, for her kan du skue frit ud over det flade landskab, mens du slapper af i varmen fra brændeovnen. I det åbne køkken har du glimrende arbejdsforhold, når du tryller gode råvarer om til lækre feriemåltider, og hvis der virkelig skal slappes af, er det herligt at have både spabad og sauna på badeværelset. En god nattesøvn kan du også se frem til på husets tre indbydende soveværelser.
Nyd livet udenfor
Måske kan du ikke se havet, når du slapper af på terrassen, men mon ikke du kan nyde den friske, salte luft, når du sidder her i solen få hundrede meter fra stranden? I hvert fald er ferieidyllen komplet, hvis du tager morgenkaffen og en god bog med herud i de skønne omgivelser, og senere kan du dække op til sommerfrokost med dine kære eller slutte dagen af med at grille, mens solen langsomt sænker sig på den høje himmel over den fredede strandeng. Den stråtækte pavillon er det perfekte sted at søge skygge på en lun dag, og der er også et overdækket terrasseareal i forlængelse af stuen, hvorfra du kan kigge ud på naturgrundens hybenbuske og videre ud over det åbne landskab.
Kom tæt på de lokale oplevelser
På grusvejen Grønningen ligger der kun en lille stribe af sommerhuse, og herefter breder den fri natur sig, så du får rig mulighed for at bruge feriedagene på at løbe, vandre og cykle – eller bare sidde helt stille i de betagende omgivelser. En badetur kan selvfølgelig også komme på tale i ny og næ, for Vesterhavet venter få hundrede meter væk, og Hvidbjerg Strand lokker med hvidt sand og masser af plads, hvis du og dine kære vil spille strandtennis eller bare slænge jer på et soltæppe. På trods af den uforstyrrede adresse ligger sommerhuset bekvemt i forhold til både indkøb, spisesteder og ferieaktiviteter: Blåvands bymidte kan du køre ind til på knap fem minutter, og både Blåvand Zoo og Tirpitz-museet er kun cirka en kilometer væk.
Husk, at du altid kan låne trækvogne hos os i Feriepartner Blåvand. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv